Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Hvis fiskeriet blev reduceret og gjort mere skånsomt ville det føre til en vækst i den tilgængelige biomasse i havene. Det ville give grundlag for større (men stadig bæredygtige) fangster, for bedre ernæring for mennesker og for bedre økonomi.
Det her er derfor også en fortælling, om at der både er fornuft og penge i den grønne omstilling. Grådighed og overfiskeri koster både på den korte og lange bane.
Det er Verdensbanken, der fortæller, og fiskeri betragtes som så vigtigt, at det er fremhævet som eksempel i forordet til Verdensbankens netop udkomne samling af grønne globale data ”The little Green Data Book 2017”.
Verdensbanken refererer til egne tal og til tal fra FNs landbrugs- og fiskerorganisation FAO og fastslår, at tæt ved 10 procent af verdens befolkning er afhængige af egentligt fiskeri og aquakultur (dyrkede fisk). Men tæt ved 90 procent af den globale bestand af fisk er allerede enten fuldt udnyttet eller overudnyttet på grund af overfiskeri.
Dårlige data
Det er svært at få pålidelige tal for fiskeriet i mange lande. Masser af data er ufuldstændige og nogle gange delvis forkerte. Det betyder, at man ofte nationalt mangler overblik over, hvad der sker, og hvad problemerne og mulighederne er.
Men tilbage i 2009 udgav Verdensbanken og FAO sammen en rapport ”The sunken billions”, som anslog, at overfiskeri i 2004 ”kostede” det globale samfund omkring 50 milliarder dollars årligt. Det er de tal, man har revideret i 2017 på grundlag af forbedrede data, og skønnet er nu, at det årlige tab på grund af overfiskeri er på mere end 80 milliarder dollars, sammenlignet med hvad fiskeriet ville kunne tjene ind ved et bæredygtigt reguleret fiskeri.
Skidt nyt til kvotekongerne
Og så kommer en konklusion, som kvotekonger her og der vil være kede af. 2017-tallene fastslår, at en global reduktion af fiskeriet med 44 procent vil kunne øge den globale fiskebestand med en faktor 2,7 fra omkring 215 millioner tons til 580 millioner tons. Med et reduceret fiskeri, men med en øget biomasse af fisk, kan fiskeriet derefter effektiviseres. Man vil kunne øge den årlige fiskefangst med omkring 13 procent, og det skønnes, at prisen for de fisk, der landes, vil blive øget med 24 procent.
Det er indviklet. Men altså: En voldsom reduktion af overfiskeriet her og nu, en genopbygning af fiskebestanden, og derefter på ny en vækst på grundlag af en næsten 3 gange så stor fiskebestand. Trods alle skøn og unøjagtigheder et formentlig ret præcist billede af, at det kan betale sig at optræde mere fornuftigt. Samtidig må målet naturligvis være, at det bæredygtige fiskeri udvikles, der hvor der er det største umiddelbare behov for det.
Data-samlingen indeholder data land for land men også samlinger af data. Ganske typisk viser de samlede globale data, at der ikke har været vækst i det egentlige fiskeri globalt siden år 2000. Derimod har der været vækst i det dyrkede fiskeri (aquakulturen).
Ser man på Danmark, fortæller data-bogen om et totalt fiskeri på omkring 900.000 tons årligt og et årligt gennemsnitligt fald i fangterne på 3,7 procent siden 2016. År 2017 er jo forrygende, men primært via gigantiske fangster af industrifisk. Den langvarige tendens er faldende fangster. Det danske fangstniveau er i øvrigt på niveau med Storbritanniens. Norges er ca 4 gange så stort.
Somalisk fiskeri
Da jeg har en ”andel” i FairFishing i Somaliland, skal det somaliske fiskeri lige med. Der er ikke data for Somaliland (der ikke anerkendes som selvstændig stat), men fiskeriet i hele Somalia skønnes til omkring 30.000 tons.
Somalia har ca dobbelt så mange indbygger som Danmark, og en meget, meget lang kyststrækning. Men fangsterne er på kun 3-4 procent af de danske.
Verdensbankens tal viser kun en meget svag vækst i fiskeriet i Somalia. I Somaliland er væksten betydelig. På en tragisk baggrund kan man netop i år konstatere, at interessen for og forbruget af fisk vokser stærkt. Det tragiske er tørken, som i år dræber mennesker og kvæg. Det kan dagens fiskeri ikke ændre på, men potentialet og perspektivet er stort.
