Annoncør: Det Danske Hus i Palæstina

Ansøgningsfrist: 01/04/2017

Job: Det Danske Hus i Palæstina søger ny kommunikations- og projektpraktikant



 

Ny kommunikations- og projektpraktikant

 

 

Er du interesseret i NGO-arbejde i Palæstina? Har du lyst til at arbejde kreativt med at udbrede kendskabet til kulturprojekter og selv arrangere kultur-events? Vil du arbejde på et lille kontor med engagerede kolleger?

Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) er en dansk NGO placeret i Ramallah. Vi arbejder for at styrke de bilaterale forbindelser og fremme gensidig respekt og forståelse mellem Danmark og Palæstina og det bredere Mellemøsten. Vores fokus er faglig dialog og samarbejde. DHIP skaber kreative rammer for projekter og aktiviteter forankret i professionelt samarbejde mellem kolleger på tværs af kulturer. Vi er et dynamisk team af både palæstinensere og danskere, som arbejder i et smukt restaureret hus i den gamle bydel i Ramallah.

Vi søger pt. en praktikant til en stilling, som kombinerer kommunikations- og projektarbejde. Du vil komme til at arbejde opsøgende med en bred vifte af kommunikations-opgaver, og der er gode muligheder for selv at præge arbejdet. Du vil også få ansvaret for at arrangere mindre kultur-events og bidrage til husets øvrige projekter og aktiviteter. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med husets danske og palæstinensiske medarbejdere.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Producere indhold til og vedligeholde DHIP’s sociale medier (Facebook og Twitter)
  • Løbende opdatering og udvikling af vores hjemmeside
  • Bidrage til produktion af DHIP’s danske og engelske nyhedsbrev
  • Arrangere mindre kultur-events, fx filmvisninger, koncerter og couch talks
  • Bidrage til DHIP’s øvrige projekter og aktiviteter

Vi forventer, at du har:

  • BA i kommunikation, mellemøststudier, statskundskab eller andet relevant
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både talt og skrevet
  • Evne til at skrive i et præcist og fængende sprog
  • Interesse for at organisere projekter og events
  • Kendskab til Mellemøsten
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Kendskab til arabisk
  • Erfaring med produktion og redigering af videomateriale, udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider, sociale medier og visuel kommunikation og kendskab til Photoshop, Indesign.

Vi tilbyder:

  • Dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at præge egne opgaver
  • Sparringssamtaler med henblik på faglig og personlig udvikling
  • Interkulturelt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et internationalt netværk
  • Gode og engagerede kollegaer og en uformel arbejdstone
  • Alsidigt arbejde og korte arbejdsrejser på Vestbredden

Praktikopholdet er fra 1. august 2017 til 31. januar 2018. Arbejdsugen er ca. 35 timer og stillingen er ulønnet.

Ansøgningsfrist: 1. april 2017. Send din ansøgning på engelsk inklusiv CV til [email protected] Skriv ”DHIP intern” i emnefeltet.

Har du spørgsmål vedrørende praktikopholdet kontakt da venligst vores kommunikationschef Mads Mariegaard ([email protected]).

Skriv venligst, hvor du har set opslaget.

Læs mere om Det Danske Hus i Palæstina på www.dhip.ps

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.