Det livsfarlige arbejde på Volta-søen

fiskere_ordner_deres_net_ulrikedit
Fiskere på Volta-søen, der forsøger at ordne deres net.
Foto: Ulrik Selmer
Laurits Holdt

I Ghana har fagbevægelsen været med til at lave en model for at bekæmpe børnearbejde ved Volta-søens bred. Gennem dialog med hele lokalsamfundet og uddannelse af børnenes forældre har de formået at ændre befolkningens syn på børnearbejde, nemlig at børn hører hjemme i skolen og ikke på søen.

Ernst Nii Dodoo er en af de 2000 børnearbejdere, der kom ud af kanoen og ind på skolebænken. Nu hjælper han Ulandssekretariatets partner, landarbejdernes fagforbund GAWU (General Agricultural Workers Union) med at standse børnearbejde og handel af børn i fiskerbyen Torkor ved Volta-søens bred.

Vejen væk fra børnearbejde

Ernest Nii Dodoo (27) var bare 7 år, da han begyndte at arbejde som fisker på Volta-søen. De ældre kanoejere tvang ham til at springe i vandet og løsne nettene, når de blev viklet ind i træ og andet, som roder på bunden af den menneskeskabte sø. Hvis han ikke sprang i, ville han blive slået med årerne. “En af de andre farer er, at kanoen kæntrer, når der er stærk vind eller storm ude på søen, forklarer Ernst, ”så skal man redde liv. Også selv om man selv befinder sig i den situation.”

Det oplevede Ernest, da han var 10 år gammel.

“Da båden kæntrede brugte jeg et stykke træ som redningsvest. Jeg lagde mig fladt på det og lod det føre mig, hvor end det flød hen.”

Det er en grum tilværelse for børn at arbejde på søen.

“Du ønsker bare at komme væk fra trængslerne og beder til Gud om, at han lytter til dine bønner og hjælper dig med at komme langt fra søen, så du kan være fri,” fortæller Ernst, der fik sine bønner hørt. Han blev sendt til en skole langt fra søen, og slap ud af arbejdet på den måde. I dag arbejder han med at sælge benzin til kanoerne og er et aktivt medlem af GAWU, hvor han sammen med andre tidligere børnearbejdere hjælper skolebørn med deres uddannelse og fortæller om sine egne erfaringer – for at motivere dem til at arbejde hårdt i skolen.

De ældre dør på søen

Fiskerne i Torkor er meget fattige, og de har svært ved at klare dagen og vejen. Der er intet socialt sikkerhedsnet. Hvis de kommer til skade, må de klare sig selv, og ingen har en pension. De er nødsaget til at arbejde hele livet for at overleve.

Mens børnene er kommet ud af kanoerne, er det nu andre, der lider under det livsfarlige arbejde for at overleve, fordi fiskernes net fortsat sætter sig fast i trætoppene.

“De ældre bliver nødt til at dykke ned, og nogle dør, fordi at de ikke er stærke nok til arbejdet. De bliver trætte og har ikke styrken til at komme op til overfladen. Men de er tvunget til at gøre det på grund af økonomiske problemer”, fortæller Regina Tsanyawoyi, som er talskvinde for kvinderne og fiskehandlerne i Torkor.

Dykkerudstyr kan redde liv

GAWU har som en del af indsatsen mod børnearbejde trænet 15 unge mænd som dykkere, så fiskerne kunne kontakte dem, hvis deres net blev viklet ind i træerne. Men der mangler dykkerudstyr i Torkor. Ernest er selv uddannet dykker og ser en række muligheder for, at landsbyen vil kunne skabe en forretning omkring dykkeriet. Han nævner et eksempel, hvor en kano for nyligt var kæntret med tre dyrebare påhængsmotorer.

“Hvis vi havde dykkerudstyret, ville vi nemt kunne hente påhængsmotorerne. Landsbyen kunne tjene en masse penge for at hente påhængsmotorerne op til fiskerne. De er meget dyre, så det vil kunne betale sig for fiskerne få dem tilbage i stedet for at skulle købe en ny,” siger Ernst Nii Dodoo. Dykkerudstyret vil ikke kunne løse alle fiskernes problemer, men det vil kunne forhindre at ældre fiskere omkommer på søen, når de dykker ned for at udrede deres net. Andrews Tagoe, næstformand i GAWU  fortæller, at forbundet vil prøve at finde penge til at investere i dykkerudstyr, som kan blive brugt i Torkor og omegn.

Ulandssekretariatet arbejder sammen med den ghanesiske fagbevægelse om at formalisere og sikre anstændige arbejdsvilkår blandt fiskere og i kakao-plantager.

Louise Kronborg Sørensen, Ulrik Selmer og Ida Emilie Stigaard Bruhn er studerende fra RUC. De er i Ghana for at indsamle materiale til deres speciale. Ulandssekretariatet har understøttet deres feltarbejde med råd, vejledning og let adgang til netværk af ressourcepersoner i Ghanas fagbevægelse. Denne artikel er den anden af i alt tre artikler.