Det meste danske sojaimport truer stadig regnskoven

gettyimages-803520996
En lastbil kører forbi en sojamark i en del af Amazonas, hvor regnskoven er blevet ryddet for at gøre plads til dyrkning af sojabønner.
Foto: Mario Tama/Getty Images
Forfatter billede

Fakta

Soja bliver bl.a. brugt til proteinfoderstof i den animalske produktion, og Danmark og Europa importerer store mængder soja fra bl.a. Amazonas, hvor man rydder naturområderne for at opdyrke jorden.

Det vurderes, at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og at den globalt set er skyld i næsten en tredjedel af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

Danmark importerede ca. 1,8 mio. tons soja i 2018, heraf 1,7 mio. tons sojaskrå, hvilket giver os en 6. plads over de største importører af sojaskrå i Europa. Den danske import lægger beslag på 600.000 hektar jord i Sydamerika svarende til to gange Fyns areal (eller lidt under hele Sjælland).

Trods en øget opmærksomhed på, at den soja, Danmark importerer, bør komme fra kilder, der ikke er skyld i skovrydning, udgør konventionel soja stadig langt størstedelen af den soja, vi importerer.

Det viser en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der har kortlagt den danske sojaimport for at undersøge hvor stor en andel, der stammer fra producenter, som kan garantere, at sojaen ikke kommer fra ryddede skovområder.

Her viser opgørelsen, at 71 procent af den soja, som Danmark importerer, er fra konventionel sojaproduktion, mens 20 procent er soja, som er certificeret gennem såkaldte RTRS-kreditter, mens de resterende ni procent lever op til den europæiske foderindustris retningslinjer for indkøb af soja.

“Modsat fødevareprodukter som kaffe og kakao, hvor forbrugerne har efterspurgt bæredygtig produktion, og palmeolie, hvor fødevarevirksomheder og detailhandlen har været med til at fremme en ansvarlig produktion, så er vi kun for nyligt begyndt at se samme reelle interesse for og krav om ansvarlig soja,” siger lektor Aske Skovmand Bosselmann, der står bag rapporten, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Kreditter kan ikke garantere afskovningsfri produktion
De RTRS-kreditter, som dækker de 20 procent af importen svarende til 300.000 tons soja, er ikke garanteret afskovningsfri. I praksis kan de stamme fra den konventionelle forsyningskæde, hvor man ikke kan garantere, hvor sojaen stammer fra. Kreditterne skal sikre, at en tilsvarende mængde soja bliver dyrket ansvarligt og ikke kræver afskovning.

Ifølge Aske Skovmand Bosselmann betyder det, at selvom en vis mængde soja bliver certificeret med kreditter, er næsten hele importen af sojaskrå fra Sydamerika fra konventionelt dyrket soja og ikke garanteret at være afskovningsfri. Mangel på sporbarhed betyder, at det er svært at sikre, at sojaen ikke stammer fra produktioner, hvor vigtige naturområder er omlagt til sojamarker – om end der kompenseres for det via kreditter.

Løser ikke det globale problem
Tidligere udregninger anslår, at det vil koste den danske industri omkring 28 millioner kroner om året at indkøbe RTRS-kreditter for alle 1,7 millioner tons soja, der bliver indkøbt til Danmark hvert år.

“I virkeligheden er det et relativt lille beløb set i det samlede billede. Det vil være en stigning på ca. 2,5 dollars pr. ton sojaskrå, og det overstiger ikke de udsving, importørerne i forvejen oplever på sojapriserne fra måned til måned,” siger Aske Skovmand Bosselmann.

Men hverken certificeringer via kreditter eller direkte garanteret certificeret afskovningsfri soja, løser problemet med afskovning, fordi det uanset sojaens ophav ikke kan lade sig gøre at tilfredsstille den stigende efterspørgsel efter soja uden at inddrage skovområder til landbrugsproduktion.

“Den globale efterspørgsel på sojaprotein skal væsentligt ned, hvis vi gerne vil undgå yderligere afskovning. For om det er os eller et andet land, der hjemtager de ton soja, der er skyld i afskovning kan jo være lige meget globalt set,” siger han.

Derfor foreslår han, at de store aftagere af sojaskrå til foder i stedet kigger efter alternative proteinkilder, der på sigt kan dette komme fra forarbejdet græs og hestebønner.

Link til rapporter:

Dansk import af afskovningsfri soja fra Sydamerika

Opgørelse over import af soja og andre landbrugsprodukter fra Brasilien