Detektor faktatjekker regeringens nye midler til humanitære indsatser

Laurits Holdt

Der er ikke tale om nye penge, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) og regeringen ellers siger om de 525 millioner kroner, der i 2016 tilføres Danmarks humanitære bistand og de 475 millioner der følger i 2017. Midlerne kommer nemlig fra udviklingsbistanden. Det konkluderede DR-programmet Detektor torsdag aften.

Midlerne er så at sige blevet til overs, da der ikke er kommet så mange asylansøgere til landet, som det var forudset. Alt i alt er der halvanden milliard ”til overs” og den ene milliard går altså til yderligere humanitære indsatser mens den halve milliard fører tilbage til den egentlige udviklingsbistand.

Programmets medarbejdere nåede dog også frem til, at man godt kan tale om nye midler, hvis man ser på blot ser på de penge, der er bevilget til strengt humanitære indsatser.

Men hverken i finansloven eller den generelle debat om udviklingsbistand står midlerne til humanitære indsatser alene – de indgår i den samlede udviklingsbistand, som også dækker en meget stor del af udgifterne til modtagelse af asylansøgere i Danmark.

Programmet, der har gjort den journalistiske disciplin faktatjek til sin specialitet tog sagen op efter at bl.a. partiet Alternativet havde kommenteret sagen på Twitter. Partiet skrev:

Se indslaget her fra Detoktor torsdag 29. september 2016