Gå til hovedindhold

Mobile menu

Filmanmeldelse:
Digteren, flugten og døden

En biografisk film om digteren Pablo Neruda fortæller om hans liv, men gør det ved at skabe et digt, hvori alt er opfundet af mesteren selv. Det begynder på toilettet og slutter med bloddråber i sneen.
Officiel filmplakat

Officiel filmplakat

Neruda handler om den chilenske digter Pablo Neruda, som også var kommunist, politiker og diplomat. Neruda levede fra 1904 til 1973.

Filmens instruktør Pablo Larraín har lavet en biografisk film, hvor handlingen former sig som et langt digt, og hvor man hvirvles ind en fantastisk fortælling om Nerudas flugt fra myndighederne. På opgaven med at fange Neruda har præsidenten sat politikommissæren Oscar Peluchonneau (peluche betyder for øvrigt tøjbamse), som minder om en gangster fra 1930’erne Chicago.

Råbende politikere på toilettet

Filmen indledes på toilettet, hvor der er råb og skrig. Midt i det hele finder vi Neruda, der vasker hænder, hvorefter han argumenterer højlydt, mens de andre forsøger at afbryde ham. Umiddelbart efter befinder vi os i parlamentet. Neruda var som bekendt også politiker.

Vi springer hurtigt videre til en fest, hvor man ser Neruda udklædt som kvinde optrædende for et opildnet især kvindeligt publikum, men der er også mænd til stede. Festen bliver afbrudt af medlemmer af kommunistpartiet, som kommer for at advare Neruda og anbefaler ham at flygte. Landets præsident har indledt en klapjagt på kommunister.

Derefter former filmen sig som en roadmovie eller krimi, hvor Neruda hele tiden udslipper sine forfølgere.
 

Digteren på flugt med politimanden i hælene

Efterhånden som flugten og jagten udvikler sig, bliver man mere og mere i tvivl om grænserne mellem fiktion og virkelighed. Er det simpelthen Neruda selv, der har opfundet dele hele, og hvilken rolle spiller politimanden? Oscar Peluchonneau fremstår heller ikke ligefrem som en dokumentarisk figur.

Nok er det en biografisk film om Neruda, men det hele ligner mere et digt, en poetisk sang, eller ”un cuento”, som man kalder denne blanding af prosa og poesi, fantasi og virkelighed i Las Americas (Latinamerika) -altså en fabel med en lidt utilstrækkelig dansk oversættelse.

I slutningen af filmen kan man måske godt synes, at det bliver trukket lidt for langt ud, og vi ved jo godt, hvordan det ender – eller gør vi nu også det? Filmen slutter selvfølgelig. Det skal den jo gøre. I virkelighedens verden dør Neruda i 1973 kort tid efter, at Augusto Pinochet kommer til magten ved i militærkup. Man må altså gå i biografen, hvis man vil vide, hvad der sker med Neruda i filmen.