Diplomat og tidligere MF er død

Forfatter billede

Niels Westerby var medstifter af tidsskriftet og debatkredsen Liberal Debat 1960.

Fem år senere meldte han sig ud af Venstre og tog skridt til dannelse af partiet Liberalt Centrum, som han var formand for i årene 1965-68.

Partiet var et af de mest udviklingsvenlige i nyere dansk historie.

I partiprogrammet lancerede Westerby og hans partifæller en særlig sukkerskat, som skulle være med til at finansiere en markant større u-landshjælp, nemlig på 1 procent af vor nationalrigdom (BNP).

Det ville være mere end en tredobling af u-landsbistanden, der endnu var i sin vorden og kun udgjorde 0,30 procent af nationalproduktet i 1967.

Niels Westerby døde 20. oktober, 12 dage inden han ville være fyldt 91 år. Begravelsen finder sted i Rungsted Kirke tirsdag den 1. november klokken 13.00.

Læs Globalnyts store portræt af Niels Westerby i forbindelse med hans 90-års fødselsdag sidste år.