Annoncør: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU)

Ansøgningsfrist: 19/08/2018

Job: DMR/DMRU søger en kommunikationsmedarbejder



Kommunikationsmedarbejder

Kunne du tænke dig at bruge dine kommunikationsevner til at udbrede kendskabet til det arbejde danske kirkelige organisationer udfører i verdens fattigste lande? – Og kunne du tænke dig at arbejde i et sekretariat for to paraplyorganisationer Dansk Missionsråd (DMR) og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) med over 30 danske medlemsorganisationer, 13 ansatte og to puljebevillinger fra Udenrigsministeriet?

DMR/DMRU søger en kommunikationsmedarbejder, der vil medvirke til at styrke og udvikle vores kommunikation og udviklingsfaglige oplysning om det arbejde, der udføres af danske kirkelige organisationer blandt verdens fattigste.

Opgaver

  • Udarbejdelse af nyhedsbreve, Facebook-opdateringer og pressemeddelelser
  • Research og skrivning af historier til hjemmesiden, udarbejdelse af artikler og brochurer, layout
  • Planlægning af særlige indsatser, fx kampagner og deltagelse i Folkemøde, Danske Kirkedage m.v.
  • Udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider
  • Opdatering af kommunikationsplaner og kommunikationsstrategier
  • Vurdering og gennemførelse af oplysningsprojekter inkl. rejser til udviklingslande
  • Rådgivning, vurdering, rapportering og tilsynsrejser af projekter under puljen Genbrug til Syd (GTS)
  • Udlandsrejser mhp. kommunikation og tilsyn af projekter især under GTS
  • Deltagelse ifm. seminarer, generalforsamlinger, årsmøde for GTS
  • Udvikling og afholdelse af seminarer og workshops for medlemsorganisationer og GTS-brugere
  • Sparringspartner for missionsorganisationerne i forhold til formidling af organisationernes arbejde

Kompetencer

  • Du har relevant uddannelse og erfaring inden for kommunikation
  • Du har kendskab til udviklingsproblematikker og internationalt samarbejde
  • Du har kendskab til international kristendom og kristen mission
  • Du interesserer dig for og har sympati for kirkeligt arbejde
  • Du er opsøgende på området og har blik for formidling af ”de gode historier”
  • Du kan indgå i flere teams samtidigt, med stort individuelt ansvar, og kan arbejde struktureret

Din arbejdstid vil være fordelt mellem de to organisationer. Visse opgaver vil blive løst for DMRU, visse for DMR, men der vil også være kommunikationsopgaver, som begge organisationer står bag. Stillingen vil være på 37 timer om ugen. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Kontakt sekretariatschef Peter Blum Samuelsen, DMRU, [email protected], tlf. 8172 4001, eller generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen, DMR, [email protected], tlf. 8172 4007, for yderligere oplysninger.

Ansøgning vedlagt CV sendes til ovenstående mailadresse.

Ansøgningsfrist: 19. august 2018. Ansættelsessamtaler er planlagt til 23. og 24. august. Tiltrædelse snarest muligt.

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.

Tilbage til oversigten