Tid: 12/10/2017 19:00 til 12/10/2017 21:00

Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 København N

Arrangør: N/A

Dokumentar om Vestsahara – Afrikas sidste koloni

Afrika Kontakt inviterer i samarbejde med Verdenskulturcenteret til filmvisning og oplæg om Afrikas sidste koloni, Vestsahara.

Da den oscarvinderede spanske skuespiller Javier Bardem i 2008 besøgte sahrawiernes flygtningelejre i Algeriet for at deltage i Sahara International Film Festival, indså han, at noget måtte gøres for at sætte opmærksomhed på den glemte konflikt.

Derfor samarbejdede han med instruktøren Alvaro Longoria om at producere en dokumentarfilm om Vestsaharas oprindelige befolkning. ”Sons of the Clouds: The Last Colony” sætter fokus på saharawierne og hvordan deres mest basale rettigheder krænkes, mens det internationale samfund passivt ser til.

Se traileren på YouTube

PRAKTISK INFORMATION
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Filmen varer en time og 20 minutter og på engelsk. I forbindelse med filmvisningen vil aktivister fra Afrika Kontakts Vestsaharagruppe holde oplæg om landet og Afrika Kontakts arbejde for at sikre saharawiernes ret til selvbestemmelse.

BAGGRUND
Vestsahara er en gammel spansk koloni og har siden 1975 været besat af nabolandet, Marokko. Intet land i verden anerkender Marokkos besættelse af Vestsahara, og FN’s Sikkerhedsråd har gang på gang understreget saharawiernes ret til selvbestemmelse. På grund af Marokkos invasion af Vestsahara bor omkring 160.000 mennesker af Vestsaharas oprindelige befolkning i flygtningelejre i Saharaørkenen i Algeriet. Afrika Kontakt arbejder for saharawiernes ret til selvbestemmelse og for en fredelig løsning på den mere end 40 år lange besættelse.
Du kan læse mere om Vestsahara og Afrika Kontakts arbejde her