Gå til hovedindhold

Mobile menu

D.R. Congo vedtager ny minelov trods stærk modstand

Præsidenten i den Demokratiske Republik Congo, Joseph Kabila, har underskrevet en ny minelov, som skal fordoble landets indtægter fra minedrift gennem højere eksportskatter og licensafgifter. Det sker på trods af stærk modstand fra nogle af verdens største mineselskaber, som opererer i landet. 
Valgplakat med præsident Joseph Kabila

Valgplakat med præsident Joseph Kabila

CC BY Enough Project

Præsidenten i Den Demokratiske Republik Congo (D.R. Congo), Joseph Kabila, har netop underskrevet en længe ventet - og meget omdiskuteret - minelov i det centralafrikanske land.

Med vedtagelsen af den ny minelov forventer den congolesiske regering, at fordoble statens indtægter fra minedrift gennem højere eksportskatter og licensafgifter.

D.R. Congo er Afrikas største producent af kobber og kobolt, og landet producerer mere end 60 procent af verdens kobolt, som blandt andet benyttes i produktionen af genopladelige lithiumbatterier til mobiltelefoner og el-biler.

Den nye minelov har mødt stærk modstand fra multinationale mineselskaber i landet, og de seneste uger har topchefer fra nogle af verdens største mineselskaber været en tur til D.R. Congos hovedstad Kinshasa, i håb om at få præsident Kabila til at ændre holdning til spørgsmålet, skriver mineindustri-mediet Mining.com.

Minedriftsgiganter som Glencore, Randgold and China Molybdenum driver allesammen miner i D.R. Congo og advarer om, at den nye lov vil afskrække nye investeringer i minedriften og derudover er et brud på eksisterende aftaler med landet.

Minedrift er D.R. Congo's største eksportindtægt (som samlet var på 5,9 milliarder dollar i 2016) og tæller foruden kobber og kobolt, også diamanter, tantal, tin, guld og flere andre metaller og mineraler.

Det råstofrige land har i flere år arbejdet på en større revidering af landets såkaldte Mining Code fra 2002 med henblik på at øge statens udbytte af minedriften.

Ifølge Mining.com, vil især kobolt-forbugere mærke den nye minelov, som nu medregner kobolt som et “strategisk råstof” og dermed pålægger det eftertragtede metal en forhøjet eksportafgift på fem procent mod 2 procent tidligere. En række andre metaller vil med den nye lov blive beskattet med 3,5 procent.

Darton

Den globale efterspørgsel på kobolt forventes at overstige 120.000 tons årligt i 2020, en stigning på 30 procent fra de 94.000 tons, som blev forbrugt i 2016. Stigningen skyldes primært fremvæksten af genopladelige lithium-batterier. Kilde :Darton


screenshot fra Darton.com

Markedsprisen på kobolt steg med mere end det dobbelte i 2017, som følge af en stigende efterspørgsel på lithiumbatterier til blandt andet el-biler og mobiltelefoner - en stigende efterspørgsel, som forventes at vokse markant de næste mange år, ikke midst som følge af bilindustriens gradvise omstilling til el-biler.

Ifølge en rapport fra det finansielle nyhedmedie Bloomberg Africa, er verdens aftagere af kobolt midt i et intenst kapløb om at sikre sig langsigtet adgang til det eftertragtede metal, som D.R. Congo er så rigt på.

Senest har tech-giganten Apple, ifølge Bloomberg, indledt direkte forhandlinger med mineproducenter i landet med øje på at sikre virksomheden direkte leverancer af metallet flere år frem -  udenom de mellemhandlere som Apple i øjeblikket benytter sig af.

D.R. Congo er, på trods af sine enorme råstofsforekomster, et af verdens fattigste lande og rangerer med en 176. plads tæt på bunden af FN's seneste Human Development Index, som hvert år måler og rangerer verdens lande efter deres udviklingsniveau, målt på befolkningens levealder, indkomst og uddannelse.

Ifølge Verdensbankens seneste prognose, forventes D.R. Congo's økonomi, primært som følge af stigende råstofspriser på verdensmarkedet, at vokse med fem procent i 2017 og 2018 efter en udsædvanlig lav vækst på 2,7 procent i 2016.

I juli 2017, konkluderede en undersøgelse af organisationen Global Witness, at D.R. Congos statskasse gik glip af cirka en-femtedel af alle lovlige indtægter (betalinger indberettet af mineselskaber i landet) fra minedrift i årene 2013-2015, som følge af magtmisbrug og korruption: Rapporten refererer til landets minedrift, som "regimets pengemaskine".

Mellem 2013 og 2015 nåede 1,3 milliarder dollar i betalinger fra mineselskaber aldrig frem til statskassen, ifølge en 2017-rapport fra Global Witness. Her "Palais de la nation", præsidentpaladset i Kinshasa, D.R. Congo.

Mellem 2013 og 2015 nåede 1,3 milliarder dollar i betalinger fra mineselskaber aldrig frem til statskassen, ifølge en 2017-rapport fra Global Witness. Her "Palais de la nation", præsidentpaladset i Kinshasa, D.R. Congo.


CC BY Euparl

Kabila overskred sin anden valgperiode i december 2016 og har med et ønske om at stille op en tredje gang, kastet landet ud i en politisk krise, som foreløbigt har udskudt et planlagt valg (som oprindeligt skulle være afholdt i november 2016) til december 2018.

I mellemtiden regerer Kabila som præsident på et "forlænget mandat", men i henhold til landets forfatning, og en aftale indgået mellem regeringen og oppositionen i kølvandet på den seneste tids politiske krise, stiller Kabila ikke op til et kommende præsidentvalg i landet.

Kabila har været præsident i D.R. Congo siden 2001, hvor han overtog magten ti dage efter, at sin far, Laurent-Désiré Kabila, blev myrdet.

Den 46-årige præsident blev sidenhen valgt og genvalgt til i 2006 og 2011.