Gå til hovedindhold

Mobile menu

Du syntes det er lidt tørt i Danmark i år? Det syntes de også i Togo – hvert år!

Mens sommerens mest ophedede debat derhjemme er den historiske tørke, og hvordan den skyldes de menneskeskabte klimaforandringer, så venter de togolesiske landmænd hvert år længere og længere tid på regnen, der får deres livsgrundlag – majsmarkerne – til at vokse.
Selvom jorden er blevet grøn i Bassar distriktet i det nordvestlige tørke, vil majsafgrøderne, som dem på billedet her, ødelægges, hvis ikke regnen snart tager ordentligt fat. Hvert år må de togolesiske landmænd vente længere tid på regnen.

Selvom jorden er blevet grøn i Bassar distriktet i det nordvestlige tørke, vil majsafgrøderne, som dem på billedet her, ødelægges, hvis ikke regnen snart tager ordentligt fat. Hvert år må de togolesiske landmænd vente længere tid på regnen.

Pernille Høj

Grill-forbud og bekymrede landmænd. Skovbrænde og svedende kroppe på algebefængte strande. Højeste temperaturer i flere år. Klimaforandringerne er over os!

Sommerens varme og tørke er i år kommet til mig i form af avisoverskrifter på min telefonskærm, der granskes for nyheder over morgenkaffen.

Her, hvor jeg befinder mig, er temperaturerne anderledes svale og grå skyer præger ofte himlen i stedet for en brændende sol.

Det er ganske normalt i regntiden, der i det nordlige Togo normalt varer fra april til november.

I år – og generelt i de senere år, hvis man skal tro de fleste togolesere – er der dog ét problem; regnen vil ikke rigtig begynde.

Og det kommer til at gå hårdt ud over de fleste familier, der særligt lever af én ting: Deres majsafgrøder.

Malaria og udtørrede majsmarker

Jeg tilbragte det meste af juli i Bassar distriktet i det nordvestlige Togo. Jeg fulgte såkaldte Community Health Wokers (CHW) på deres arbejde landsbyerne, da de lige er startet og derfor har brug for ekstra vejledning.

Som sædvanligt for denne årstid fandt vi og behandlede masser af tilfælde af børn med malaria; med regnen kommer myggene også, og de dræber særligt mindre børn, hvis ikke malariaen bliver opdaget tidligt og behandlet.

Men det var ikke det, der blev talt om, når jeg sammen med en CHW gik fra hus til hus for at finde syge børn. Det var manglen på regn i området. Det fylder alt, for alle har en majsmark, der i den grad trænger til vand.

De stille konsekvenser

Den varme sommer i Danmark og mange andre dele af verden har endelig fået folk til at tale alvorligt om klimaforandringerne.

Men på vores nordlige breddegrader er dette års høje temperaturer og tørken i højere grad et ekstremt udsving i vejret end en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Jo, vi kommer generelt (også) til at opleve højere temperaturer i Danmark som følge af de globale, menneskeskabte klimaforandringer. Men én ekstrem varm og tør sommer vil ikke betyde, at det fra nu af altid bliver sådan. Næste år vil landmændene igen slappe af og høste som normalt.

I Togo, og mange andre lande lige syd for Sahara – ja, over hele den sydlige halvkugle – er det en anden sag. Hvert år starter regnen senere og slutter tidligere. Den sidste regn så vi i starten af oktober sidste år, og selvom regnen startede igen i slutningen af april som ventet, så burde det på nuværende tidspunkt styrte ned minimum én gang hver dag. Det gør det bare ikke i mange landdistrikter.

Hvis regnen ikke snart for alvor begynder, ødelægges høsten af majs for mange. Det vil få alvorlige konsekvenser; majs er en spiseafgrøde, og det befolkningen hovedsageligt lever af indtil næste års regntid.

De få kontanter, der tjenes på andre, mindre afgrøder, dyrehold eller ved at producerer kul til komfurer, bruges primært på at forarbejde majsen så den kan spises som grød med en simpel sovs af grønne blade eller okra til. Børn er de første til at lide under manglen på mad, og til næste år vil vi se konsekvenserne i form af under- og fejlernærede børn. Jeg tænker, at det er heldigt, at de nye CHWs, jeg arbejder med i Bassar distriktet også har lært at diagnosticere og behandle fejlernæring.

Men det er en ringe trøst. Vi kan gøre vores bedste for at opdage og behandle sygdomme, men vi kan ikke få regnen til at komme ned, når den skal.

Noget regn er dog kommet, og det bliver ikke til en hungersnød, du vil høre om i danske medier og fra danske NGO’er, der samler ind.

Men hvert år sidder landmændene i Togo lidt hårdere i det, fordi regnen lader vente på sig, og fordi de ikke har alternativer at ernære sig med. Det er den stille konsekvens af klimaforandringerne – langt mere stille end de overskrifter hjemmefra, jeg læser på min telefon.