Gå til hovedindhold

Mobile menu

DUF

DUF får ny næstformand fra spejderbevægelsen

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) valgte på sit delegeretmøde i weekenden ny næstformand. Det blev Jens Nicolaj Malskær fra Det Danske Spejderkorps, som tager over efter Andreas Højmark Andersen, der kommer fra Danske Baptisters Spejderkorps. 
DUF's nye styrelse. Se navnene på medlemmerne længere nede i artiklen.

DUF's nye styrelse. Se navnene på medlemmerne længere nede i artiklen.

Morten Rode

Den unge socialdemokrat Kasper Sand Kjær blev genvalgt som formand for den store paraplyorganisation med 72 medlemsorganisationer, som oplever et stigende u-landsvirke.

Den 28-årige ungdomskonsulent i LO har været formand de seneste to år. Mere om ham på https://globalnyt.dk/content/ny-formand-duf-vil-genoplive-den-demokratis...

"Jeg er stolt, glad og ydmyg over at være genvalgt til to år mere i spidsen for den organiserede danske ungdom i DUF, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet for demokratiet, ungdommen og det danske foreningsliv," siger Kasper Sand Kjær i en pressemeddelelse.

Jens Nicolaj Malskær, der bor på Frederiksberg i København, har været aktiv i forskellige funktioner i Det Danske Spejderkorps siden 2008 og siddet som medlem af styrelsen i DUF siden december 2015.

Dansk Ungdoms Fællesråd valgte ikke kun nyt formandskab på delegeretmødet, men også 17 medlemmer, der skal være en del af DUF's styrelse. Styrelsen består nu af disse 19 medlemmer:

  • Kasper Sand Kjær, formand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
  • Jens Nicolaj Malskær, næstformand, Det Danske Spejderkorps
  • Christian Bylund, medlem af forretningsudvalget, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
  • Chris Holst Preuss, medlem af forretningsudvalget, Venstres Ungdom
  • Rasmus Kjær Slot, medlem af forretningsudvalget, Danske Studerendes Fællesråd
  • Thor Ekberg Bonde, styrelsesmedlem, Ungdomsringen
  • Nicolai Boysen, styrelsesmedlem, Netværket af Ungdomsråd
  • Mathias Green, styrelsesmedlem, Danske Skoleelever
  • Clara Halvorsen, styrelsesmedlem, Radikal Ungdom
  • Rasmus K. Jakobsen, styrelsesmedlem, LO Ungdom
  • Nynne Bern Jensen, styrelsesmedlem, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
  • Søren Bøllingtoft Knudsen, styrelsesmedlem, Ungdommens Røde Kors
  • Christine Ravn Lund, styrelsesmedlem, FDF
  • Gitte Kjær Petersen, styrelsesmedlem, KFUM-Spejderne i Danmark
  • Lucas Skræddergaard, styrelsesmedlem, Ung Mosaik
  • Cecilie Føns Stelmer, styrelsesmedlem, Youth For Understanding
  • Morten Stubkjær, styrelsesmedlem, KFUM og KFUK i Danmark
  • Martin Thing, styrelsesmedlem, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Jonas V. Zimsen, styrelsesmedlem, Bifrost

Mere om det stigende internationale arbejde, som DUF udfører, på

https://globalnyt.dk/content/duf-faar-17-millioner-til-udviklingsarbejde og omtale af et konkret projekt på 

http://duf.dk/nyheder-og-analyser/nyhed/dbs-og-bbu-forbedrer-livsvilkaar...