Gå til hovedindhold

Mobile menu

”Egeninteresse”

Om kort tid vil vi kende udenrigsgranskerens forslag til en ny, samlet, dansk udenrigspolitik. Indtil videre er de ikke engang kendt af det panel, som har rådgivet granskeren, men det vides, at de vil bygge på granskerens opfattelse af, hvad der er den danske egeninteresse.
"Udenrigsgranskeren" Peter Taksøe-Jensen præsenterer sin rapport ved et arrangement på Københavns Universitet 2. maj.

"Udenrigsgranskeren" Peter Taksøe-Jensen præsenterer sin rapport ved et arrangement på Københavns Universitet 2. maj.

U.S. Departsment of Agriculture (CC BY 2.0)

Det kan give anledning til i hvert fald to bekymringer.

Den ene er, at der vil blive lagt afgørende vægt på landets kortsigtede interesser mht. økonomi, flygtninge og sikkerhed. I hvor høj grad denne bekymring er berettiget, må naturligvis komme an på en læsning af rapporten.

Der er dog ikke meget tvivl om, at man ikke skal vente en opfordring til igen at lægge stor vægt på dansk støtte til den langsigtede udvikling i fattige lande – uanset hvor vigtigt noget sådant er for også Danmarks langsigtede interesser.

Noget sådant ville gå stik imod den linje, som opdragsgiveren: statsministeren har fulgt, og som har haft katastrofale konsekvenser for dansk bistand og for Udenrigsministeriets muligheder for at forvalte den godt.

Den anden er af en helt anden karakter. Den har at gøre med vores selvforståelse som individer og som land.

I de mange år, hvor dansk bistand voksede og blev stadig mere effektiv, byggede den stærke folkelige støtte på et bredt og forbavsende solidt fundament af motiver: humanisme, solidaritet – samt danske økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser.

De to første motiver appellerede til nogle af de bedste traditioner i det danske samfund – og til individuelle holdninger, som det er vitalt for et samfund at fremme.

De gav god mening for de mange unge, som søgte en mening med deres liv, som lå ud over varetagelsen af den snævre egeninteresse.

I dag er der en del bekymring over, at forholdsvis mange unge er stærkt fokuseret på denne egeninteresse, at egoisme og materialisme vinder frem.

En udenrigspolitik, der kun bygger på den umiddelbare egeninteresse, er med til at fremme et holdningsskifte, som er skidt for landets fundamentale interesser, og som ikke gør noget godt for vores anseelse i verden.