Ekstraordinær generalforsamling ugyldig

Laurits Holdt

Mandag 19. juni var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i foreningen Globalnyt, som er udgiver af nyhedstjenesten af samme navn.

Godt 30 medlemmer af foreningen mødte op i Verdenskulturcentret på Nørrebro i København, hvor de overværede dirigent Lisbeth Fich konkludere, at indkaldelsen til generalforsamlingen på grund af en teknikalitet ikke levede op foreningens vedtægter. Det blev taget til efterretning i de tilstedeværende og generalforsamling blev derfor ikke til noget.

På et bestyrelsesmøde tirsdag den 6. juni omkonstituerede bestyrelsen sig, således at Jan Kjær, der bl.a. har været formand for udviklingsjournalisternes forening, Nairobi-klubben, blev ny formand. 

Bestyrelsen består nu af 

  • Jan Kjær, formand
  • Linda Nordahl Jakobsen, næstformand
  • Marie Visti, kasserer
  • Anya Palm
  • Thomas Jazrawi
  • Lis Garval

Lis Garval blev valgt som suppleant på den ordinære generalforsamling i april 2017 og er trådt ind i bestyrelsen, da tidligere formand Jørn Heldrup trådte ud.

Bestyrelsen arbejder på at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at udvide bestyrelsen til otte, der er det maksimale antal ifølge foreningens vedtægter. Den forventes indkaldt i løbet af sommeren.