Embedslæge og u-landsudsendt fylder 70

Forfatter billede

Fødselaren blev student fra Svendborg Statsgymnasoum i 1965, læge fra Aarhus Universitet i 1973 og senere speciallæge i børnesygdomme.

Interessen for internationalt arbejde blev vakt og Børge Sejersen Sommer var udsendt som børnelæge til Zambia i det sydlige Afrika 1982-84, herefter konsulenttjeneste i Danida i fem år.

Han var embedslæge i Ringkøbing amt fra 1991 til 2006, da nedlæggelse af de amtslige embedslægeinstitutioner tilskyndede til atter at prøve kræfter med internationalt arbejde.

Børge Sejersen Sommer var således leder af et Danida-støttet sundhedsprojekt i Afghanistan 2006-07.

Han kom ind i Ringkøbing byråd i 2002 for Socialdemokraterne og var her en overgang 2. viceborgmester. Han brød imidlertid med partiet i 2016 på grund af dets udlændingepolitik og skiftede til den nye partidannelse, Alternativet.