En fjerdedel af alle træarter i Amazonas er truede

Anavilhanas Park, Amazonas, Manaus, Brazil
Foto: Lincoln Barbosa, Wikipedia
Forfatter billede

Det står værre til med verdens regnskove, end forskerne havde frygtet. Det skriver Videnskab.dk på baggrund af et nyt, stort internationalt studie med dansk deltagelse.

Det nye studie viser, at omkring 25 procent af alle træarterne i Amazonas allerede er truede eller sårbare efter IUCN’s (International Union for Conservation of Nature) kriterier. Fortsætter udvikling over de næste år, kan dette tal stige til mindst 36 procent og i værste fald op imod 57 procent.

Årsagen er, at mennesker fælder træerne og omdanner millioner af hektar regnskov til landbrugsområder.

Fortsætter vi på den måde, vil der ifølge en af forskerne bag det nye studie ikke være meget regnskov tilbage om 50 til 100 år.

»Det står værre til i Amazonas, end vi havde frygtet, og i Afrika og Sydøstasien ser det endnu værre ud. Afskovning, hvor store områder af regnskov fælles og omdannes til eksempelvis oliepalmeplantager, er den helt store synder, og det er vi nødt til at få stoppet, hvis ikke regnskoven og dens biodiversitet skal forsvinde helt,« fortæller professor Henrik Balslev fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Næsten 9.000 træarter er truet

I undersøgelsen har de ledende forskere fra Holland indsamlet data fra en lang række mindre studier af udbredelsen af træer i Amazonas – herunder studier af Henrik Balslev, som har studeret træer i Ecuador.

I alt har forskerne kortlagt udbredelsen af mere end 15.000 forskellige træarter, og resultatet er ikke opmuntrende.

Op imod 9.000 træarter er ifølge det nye studie så truede, at de er i fare for at forsvinde, hvis vi ikke gør noget ved det.

Hos Verdens Skove er teknisk rådgiver Jens Holm Kanstrup enig i, at nyhederne er grummere end frygtet:

”Det nye studie tegner et endnu værre billede af situationen i Amazonas end vi frygtede. At op til 25% af træarterne allerede nu betegnes som sårbare eller truede efter IUCN's kriterier er naturligvis stærkt bekymrende, siger han.”

Kan skabe dominoeffekt

Han understreger desuden, at hvis træarterne forsvinder i et område, kan det desuden skabe store huller i regnskovens samlede økosystem, da både dyr og træer er gensidigt afhængige af hinanden på kryds og tværs, og hver træart har tusindvis af andre arter knyttet til sig i et givent område.

Henrik Balslev bakker ham op:

»Når man fjerner 100.000 hektar skov, kommer man også til at fjerne nogle arter, som ikke findes andre steder. I en regnskov er der en kompliceret fødekæde, hvor forskellige arter er afhængige af hinanden. Ved at fjerne nogle træarter kan man fjerne fødegrundlaget for nogle dyrearter og dermed skabe en dominoeffekt, hvor det nødvendige samspil mellem flere forskelige arter får tingene til at falde helt sammen. Vi kommer til at miste meget biodiversitet på det her,« siger Henrik Balslev.

Brug for mere bæredygtighed

Jens Holm Kanstrup mener, at der er brug for at ændre de strukturelle årsager til, at regnskoven overhovedet bliver fældet, hvis man vil gøre noget ved problemet

”Hvis vi effektivt vil stoppe tabet af regnskov, bliver vi nødt til at give skoven værdi for lokalbefolkningen i regnskovslandene, så det kan betale sig at lade skoven stå eller udnytte den bæredygtigt,” siger han og uddyber:

”Det kan for eksempel være at fremme bæredygtig skovbrug, økoturisme eller ved at gøre skoven til en del af klimaløsningen, så regnskovslande kan få støtte fra internationale klimafonde til at investere i bæredygtige alternativer til afskovning. Og så må vi selv i Danmark og andre vestlige lande tage ansvar, og nedbringe vores eget forbrug af f.eks. kød, soya og palmeolie, der er de helt store drivkræfter bag rydning af regnskov.”