Gå til hovedindhold

Mobile menu

Boganmeldelse:
En rodet affære

11.11.11 er en bog, der ikke kom til at handle om det, den skulle, som ikke kan bestemme sig til, hvilken genre, den tilhører, eller hvem hovedpersonen er, og som ikke rigtigt ender med en slutning. Alligevel er man underholdt hele vejen igennem.

Eva Rinaldi (CC BY-SA 2.0)

11.11.11 er datoen, hvor danskeren Pierre Flensborg bliver anholdt i Mexico City, anklaget for at være involveret i et plot om at smugle Gadaffis søn til Mexico. Pierre Flensborg sidder i fængsel i Mexico i 533 dage. Journalisten Mads Brügger sætter sig for at optrævle historien, men bliver i stedet viklet ind i et net af modstridende vidnesbyrd, åbenlyse løgne og halve sandheder.

Det bliver aldrig helt klart, om det er Mads Brügger eller Pierre Flensborg, historien burde handle om. Intentionen var at skrive Pierre Flensborgs historie, men jo sværere, det viser sig at være at få hold på den, jo mere kommer bogen i stedet til at handle om Mads Brügger og hans forsøg på at finde frem til sandheden om Pierre Flensborg.

Undervejs svinger bogen derfor også mellem biografi, autofiktion, reportage og detektivroman.

Læsevenligt hastearbejde

Brügger skriver lækkert. Humoristisk. (Selv-) ironisk. Nok til, at man ikke har lyst til at lægge bogen fra sig, selvom man hverken kan finde hoved eller hale på historien. En ligeså uigennemskuelig historie fortalt af en mindre veloplagt forfatter kunne nemt have fået de fleste læsere til at løbe skrigende væk.

Det er en meget lang historie, som Brügger ifølge sit jeg i bogen virkelig måtte slås med at gøre færdig, fordi Pierre Flensborg som en anden tryllekunstner blev ved med at forsvinde mellem fingrene på ham. Måske er det grunden til, at den bærer præg af hastværk.

På side 13 møder man – formentlig for første og sidste gang i geografiens historie – det centralafrikanske land Honduras, og der er mange andre steder, hvor en lidt grundigere korrekturlæsning også ville have gavnet både grammatikken og helhedsoplevelsen.

346 siders ikke-konklusioner...

Det lykkes aldrig at finde ud af, om Pierre Flensborg er skyldig eller ej. Nogen bliver ført bag lyset, men om det er Brügger, Flensborg, nogle af de andre bipersoner eller læseren, er svært at gennemskue.

Pierre Flensborg er muligvis en meget dygtig player, eller også er han en meget kikset forretningsmand. Han er muligvis uskyldig, eller også er han bare en amatørmenneskesmugler, der til gengæld er en mester i at aflede opmærksomheden. Det er ikke noget, man får svar på.

Den eneste uret, der helt sikkert bliver begået, er at Brügger får lov at interviewe Pierre Flensborg til en bog om Flensborgs uskyld, Danmarks ikke-indgriben og Mexicos justitsmord på op til flere personer. Den bog bliver aldrig skrevet, og interviewene kommer i stedet til at figurere i en bog om Brüggers forsøg på at optrævle Flensborgs fortid.

...og en ikke-slutning

Bogen ville nok være fortsat herfra og til verdens ende, hvis ikke Pierre Flensborg efterhånden fatter mistanke til, at Brüggers intentioner med bogen har bevæget sig meget langt væk fra den oprindelige aftale, og stopper samarbejdet. Og som læser sidder man tilbage uden at være blevet klogere på det mulige komplot om at smugle Gadaffis søn til Mexico, uden at blive klogere på spørgsmålet om Flensborgs skyld og uden af den grund at føle, at man har spildt tiden med at læse bogen.

Anmelderen her har aldrig læst noget lignende før, for normalt ender den slags bøger med, at mysteriet bliver opklaret, men her kan man få lov til at danne sin egen mening. Både om Flensborg og om Brügger.