Etiopien: Stopper udvidelse af hovedstaden efter massive protester

Laurits Holdt

Regeringen i Etiopien og det regerende parti i regionen Oromia har droppet planerne om, at udvide hovedstaden Addis Ababa – planer, der har ført til voldlige protester gennem tre måneder. Det skriver BBC onsdag.

Det er medlemmer af Oromo-befolkningsgruppen, der har stået bag protesterne og ifølge Human Rights Watch er mindst 140 er blvet dræbt i sammenstød med landet sikkerhedsstyrker.

Protesterne skyldes bekymringer for, at medlemmer af befolkningsgruppen ville blive trængt væk fra deres landområder, der omkranser Addis Ababa.

Baggrunden for planerne er, at Etiopien oplever en stor økonomisk vækst, der specielt er koncentreret i hovedstaden, der vokser hurtigt. De begyndte i november men vreden har ulmet siden 2014, hvor planerne blev offentliggjort.

Tanken var, ifølge myndighederne, at hovedstadens opland skulle inkorporeres i udviklingen og at der ikke ville ske noget, før der var opnået konsensus.

Disse forsikringer var dog ikke nok for mange oromoer, der er i høj grad føler sig holdt uden for både politiks og økonomisk indflydelse. Og det på trods af, at befolkningsgruppen er landets største og udgør en tredjedel af landets befolkning på omkring 74 millioner, skriver BBC.