Etiopier er ny leder af WHO

Forfatter billede

Dr. Tedros Ghebreyesus bliver den første afrikaner, der kommer til at lede WHO. Han er tidligere sundheds- og udenrigsminister i Etiopien, men har samtidigt en lang karriere i international sundhed.

I perioden 2009-11 var Dr. Tedros Ghebreyesus formand for bestyrelsen for den Globale fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose, og Malaria (Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and Malaria).

Han var ligeledes bestyrelsesformand for det Globale program til bekæmpelse af malaria (Roll Back Malaria) i perioden 2007-09.

Resultater

I sin tid som sundhedsminister for Etiopien (2005-12) stod han i spidsen for et ambitiøst program for at forbedre den primære sundhedstjeneste i landet.

Programmet fokuserede på at udbygge landets netværk af sundhedscentre, træning af basale sundhedsarbejdere og inddragelsen af befolkningen på landsbyniveau i forbedringen af landets sundhedstilstand.

Det lykkedes således Etiopien, som et af de få lande i Afrika, at nå 2015-målene for så vidt angår reduktion af børne- og mødredødeligheden. Samtidig er det lykkedes for Etiopien at forbedre sundhedstilstanden for landets næsten 100 mio. indbyggere på en række vigtige områder hvad angår bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme.

WHO får med andre ord en ny leder, der har grundigt kendskab til de udfordringer, udviklingslandene står overfor, samtidigt med at han har en solid erfaring på den internationale scene som ledende diplomat for en af verdens mest folkerige nationer.

Dr. Tedros Ghebreyesus er samtidigt en person, som kan kommunikere med græsrødderne, og han går ikke af vejen for at sidde det meste af en dag i en firhjulstrukket bil for at møde beboerne i en fjerntliggende landsby og diskutere med dem hvordan de bidrager til forbedring af sundhedstilstanden for hele befolkningen i området.

Udfordringer

Som vi nævnte i en tidligere artikel om valget til ny Generaldirektør for WHO, er listen over sundhedsmæssige udfordringer, som verden står over for lang.

De fleste ser primært en vigtig rolle for WHO i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme sygdomme, som de seneste år er blevet aktualiseret med udbruddene af svine- og fugleinfluenza, ebola, og zika.

I forbindelse med ebola epidemien blev der sået tvivl om WHOs kapacitet til at reagere hurtigt og effektivt. En efterfølgende undersøgelse identificerede bl.a. overdreven bureaukratisering og politisering i organisationen som årsag hertil. Den anbefalede derfor, at der blev oprettet en særlig enhed i WHO til at håndtere lignende akut opståede udbrud af smitsomme sygdomme. WHO har fulgt op på undersøgelsens anbefalinger, herunder etableringen af en særlig fond til finansiering af indsatserne i denne sammenhæng.

En anden stor udfordring udgøres af kroniske sygdomme, såsom fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, hjertesygdomme m.m., der med den ændrede livsstil i de fleste lande er blevet meget udbredte selv i lav- og mellemindkomstlandene. WHO har i mange år stået for en politik, hvor alle borgere skulle have adgang til alle sundhedsydelser uanset omkostningerne (Universal Health Coverage).

Mange især lav- og mellemindkomstlande vil ikke have råd til at dække de stigende sundhedsudgifter. Derfor vil den nye Generaldirektør for WHO skulle være med til at rådgive landene med at prioritere de sundhedsydelser, der bedst adresserer landenes sygdomsmønstre og udnytter de eksisterende ressourcer mest optimalt.

Endelig skal det nævnes, at en af de helt store udfordringer, som WHO står over for, er, at medlemsstaterne de senere år ikke har tilladt organisationen at øge budgettet til at dække de nødvendige udgifter.

Dr. Tedros Ghebreyesus skal derfor som noget af det første overbevise medlemsstaterne om nødvendigheden af at øge deres bidrag til WHO. Dette vil være en forudsætning for, at WHO vil kunne spille sin rolle i forhold til de sundhedsmæssige udfordringer, som verden står over for de kommende år.