Gå til hovedindhold

Mobile menu

EU-ministre enige om klimastøtte til fattige forud for topmøde

Det er vigtigt at øge støtten til fattige landes klimaindsats og finansielle strømme skal gøres grønnere, lyder det fra EU's finansministre, som tirsdag blotlagde holdningen til klimafinansiering forud for topmøde om klodens fremtid. 

Thomas Jazrawi

Der har længe gået et spøgelse gennem FN’s klimaforhandlinger. Klimafinansiering, kaldes det, og betegner den støtte, som rige lande har lovet de fattige til deres tiltag på området.

Tirsdag blev der skrevet endnu et kapitel i den langsommelige historie, da EU’s finansministre mødtes for at tale sig til enighed om emnet i Bruxelles.

Det sker forud det næste store klimatopmøde i november. 

Øget klimafinansiering

De europæiske finansministre anerkender i den fælles udtalelse fra mødet vigtigheden af støtten og af at øge den.

”EU siger, at de vil øge klimafinansieringen, hvilket vil være meget dejligt. Det er dog ikke kun et spørgsmål om antallet af penge, det er også et spørgsmål om, hvor pengene tages fra", fortæller Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

"Hvis det betyder, at færre penge vil gå til demokrati og hospitaler i ulande, så er det ikke nødvendigvis en god nyhed”, supplerer han. 

Han henviser til princippet om, at klimafinansiering skal være ”ny og additionel”, som det hed sig for et par år siden.

Det betyder, at den ikke skal tages af den udviklingsstøtte, som allerede flyder fra Nord til Syd. Formulering er dog efterhånden gledet ud af jargonen og er ikke at finde i paragrafferne om klimastøtte i Paris-aftalen.

Det er løftet om at levere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til gengæld. Det store beløb er dog ikke særligt veldefineret, og det lyder blot, at det skal komme fra "mange kilder".  

Respons må være retfærdig

De fattigste lande ønsker støtte til deres tiltag ud fra det argument, at de har færre ressourcer til omstillingen og en mindre andel i de store mængder af klimaskadelige gasser i atmosfæren.

I forrige uge kom en erklæring fra gruppen af mindst udviklede lande (Least Developed Countries, forkortet LDC) med en opfordring til at levere den lovede støtte.

”Det er tydeligt, at LDC-lande står overfor en unik udfordring uden fortilfælde i at arbejde for at løfte vores befolkninger ud af fattigdom, mens vi skal sørge for en bæredygtig udvikling. Ministrene her i Addis Ababa har fremhævet behovet for global solidaritet og støtte fra det internationale samfund for at hjælpe LDC-lande med at realisere vores ambitiøse klimaplaner”, siger Gebru Jember Endalew, formand for gruppen, i en pressemeddelelse.

”Ministrene har også understreget, at den globale respons på klimaforandringer må være retfærdig og ligeligt fordelt, hvor nationerne handler på en måde, der er forenelig med deres ansvar for klimaforandringer og deres kapacitet til at håndtere dem”, fortsætter han.

Pengestrømme skal gøres grønnere

Erklæringen fra ECOFIN, som det europæiske råd for finansministre kaldes, rummer ligeledes et ønske om at gøre de finansielle strømme grønnere.

Ministrene understreger bl.a. den private sektors rolle i at understøtte fattige landes klimatiltag.

”EU vil gerne have flere private klima investeringer. Det er jeg enig i, men investeringerne skal også være socialt ansvarlige, og vi skal huske, at det ikke er alle klimaopgaver, som kan løses med private investeringer. Der skal derfor også flere offentlige midler med i budgettet”, lyder det som kommentar fra Mattias Söderberg.

Udtalelsen fra mødet indeholder også et løfte om, at den offentlige støtte fortsat vil spille en afgørende rolle. Derudover benyttede ministrene lejligheden til at opfordre overnationale udviklingsbanker til at øge støtten til det grønne. 

Ministrene har denne gang ikke haft et overblik over EU’s klimastøtte i 2016, men de beder EU-Kommissionen om at få en redegørelse inden næste store klimatræf.

I november starter den 23. runde af klimaforhandlinger under FN’s Klimakonvention (COP23). Den foregår i Bonn, som har tilbudt at sørge for det logistiske for Fiji, der har selve præsidentskabet for topmødet.