Gå til hovedindhold

Mobile menu

Får skolelærere for meget i løn?

Overenskomstforhandlingerne er netop brudt sammen blandt andet på grund af uenighed om lærernes løn. Selvsamme lærere ville juble, hvis de blev betalt relativt lige så godt som kolleger i fattige lande. Paradoksalt nok fører økonomisk udvikling i det lange løb til en social deroute for folkeskolelærere i rige lande.

Pixabay

Den danske regering og lærerne er igen uenige om løn- og arbejdsforhold. Forhandlingerne er brudt sammen; en storkonflikt truer. Men set i et globalt perspektiv er danske folkelærere ikke specielt godt lønnede, viser en ny opgørelse.

Det illustrerer et paradoks. Social status er tæt forbundet med økonomisk formåen. Hvor danske lærere førhen var relativt højtlønnede og respekterede personer i lokalsamfundet, er de nu en forholdsvis lavtlønnet gruppe med dertil hørende lavere social status.

For i takt med at et land bliver rigere, oplever folkeskolelærere en social deroute. I fattige lande er det stadigvæk omvendt. Her ligner skolelærernes relative løn og status danske kollegers fra sidste århundrede.

Rige skolelærere i fattige lande

Verdens bedst lønnede lærere arbejder i den Centralafrikanske Republik. Det globale mønster er, at folkeskolelærere i fattige lande er relativt meget bedre lønnede end lærere i rige lande. I tabellen nedenfor sammenlignes lærerlønninger i nogle af de lande, som Danmark giver bistand til, med nogle rige europæiske landes. Målestokken er lærerløn sat i relation til GDP per indbygger.

 

Land

Lærerløn/per capita GDP

Centralafrikanske republik

7.0

Etiopien

6.8

Burkina Faso

6.4

Kenya

5.2

Uganda

3.2

Tanzania

2.9

Tyskland

1.6

Danmark

1.3

Finland

1.1

Norge

1.0

Sverige

0.9

Kilde: Justin Sandefur, 2018.

Det er selvfølgeligt ubestrideligt, at dansk skolelærere får meget højere lønninger målt i kroner og ører end deres etiopiske kolleger – men relativt i forhold til indkomsterne i de to lande, er danske lærerlønninger beskedne (30 procent over gennemsnittet mod næsten 700 procent i Etiopien). Danske lærerlønninger er dog relativt bedre end i vore nordiske nabolande.

Forklaringerne er flere. Måske afspejler de relativt høje lønninger i fattige lande, at der her er knaphed på skolelærere. En anden forklaring er, at lærere i offentlige skoler i fattige lande er godt organiserede. Typisk tjener de i gennemsnit betydeligt mere end ansatte i private skoler (dette gælder selvfølgelige ikke for lønninger i private eliteskoler, men disse er få).

Løn og læring

Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem løn og læring, viser analyser fra flere lande. Denne observation, samt ovennævnte globale sammenligninger, får Verdensbanken til at anse lærerne i fattige lande for at være både overbetalte og dårlige undervisere (i nogle lande har mange lærere er svært ved selv at bestå folkeskolens afgangseksamener). Bankens og andres løsning er derfor at erstatte lærerne med billigere arbejdskraft gennem storstilet privatisering af folkeskolerne – og ved at indføre ny læringsteknologi (”ed tech”).

Resultatløn er også på manges dagsorden: Hvis eleverne scorer højere i tests, skal læreren belønnes kontant.

Ideerne er dårlige, selv om hensigten er god nok, for der er bred enighed om, at folkeskolen er i krise i mange fattige lande.

Nøglen er bedre lærere

I stedet for lønnedskæring og resultatløn bør der fokuseres på lærerkvalitet. Mange analyser verden over viser, at gode lærere - selv når de ikke betales bedre end de dårlige - alligevel har afgørende indflydelse på læring. Resultatløn fremmer ikke læring (heller ikke i Danmark). Elevernes læring drives af lærernes kvalitet, kald, motivation og stolthed.

Et lavere lønniveau vil tiltrække mindre kvalificerede lærerstuderende til folkeskolen. Det er derfor ikke så tosset, at give relativt højere løn end gennemsnittet til lærere i fattige lande for at gøre faget attraktivt og statusfyldt (selv om god løn langt fra er nok til at øge lærerkvalitet).

Det er nok også en god investering for danske skatteborgere at støtte vore læreres - globalt set - beskedne lønkrav i de nuværende lønforhandlinger.