Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
viser en ny opgørelse.
Det illustrerer et paradoks. Social status er tæt forbundet med økonomisk formåen. Hvor danske lærere førhen var relativt højtlønnede og respekterede personer i lokalsamfundet, er de nu en forholdsvis lavtlønnet gruppe med dertil hørende lavere social status.
For i takt med at et land bliver rigere, oplever folkeskolelærere en social deroute. I fattige lande er det stadigvæk omvendt. Her ligner skolelærernes relative løn og status danske kollegers fra sidste århundrede.
Rige skolelærere i fattige lande
Verdens bedst lønnede lærere arbejder i den Centralafrikanske Republik. Det globale mønster er, at folkeskolelærere i fattige lande er relativt meget bedre lønnede end lærere i rige lande. I tabellen nedenfor sammenlignes lærerlønninger i nogle af de lande, som Danmark giver bistand til, med nogle rige europæiske landes. Målestokken er lærerløn sat i relation til GDP per indbygger.
Lærerløn/per capita GDP
7.0
6.8
6.4
5.2
3.2
2.9
1.6
1.3
1.1
1.0
0.9
Kilde: Justin Sandefur, 2018.
Det er selvfølgeligt ubestrideligt, at dansk skolelærere får meget højere lønninger målt i kroner og ører end deres etiopiske kolleger – men relativt i forhold til indkomsterne i de to lande, er danske lærerlønninger beskedne (30 procent over gennemsnittet mod næsten 700 procent i Etiopien). Danske lærerlønninger er dog relativt bedre end i vore nordiske nabolande.
Forklaringerne er flere. Måske afspejler de relativt høje lønninger i fattige lande, at der her er knaphed på skolelærere. En anden forklaring er, at lærere i offentlige skoler i fattige lande er godt organiserede. Typisk tjener de i gennemsnit betydeligt mere end ansatte i private skoler (dette gælder selvfølgelige ikke for lønninger i private eliteskoler, men disse er få).
Løn og læring
Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem løn og læring, viser analyser fra flere lande. Denne observation, samt ovennævnte globale sammenligninger, får Verdensbanken til at anse lærerne i fattige lande for at være både overbetalte og dårlige undervisere (i nogle lande har mange lærere er svært ved selv at bestå folkeskolens afgangseksamener). Bankens og andres løsning er derfor at erstatte lærerne med billigere arbejdskraft gennem storstilet privatisering af folkeskolerne – og ved at indføre ny læringsteknologi (”ed tech”).
Resultatløn er også på manges dagsorden: Hvis eleverne scorer højere i tests, skal læreren belønnes kontant.
Ideerne er dårlige, selv om hensigten er god nok, for der er bred enighed om, at folkeskolen er i krise i mange fattige lande.
Nøglen er bedre lærere
Et lavere lønniveau vil tiltrække mindre kvalificerede lærerstuderende til folkeskolen. Det er derfor ikke så tosset, at give relativt højere løn end gennemsnittet til lærere i fattige lande for at gøre faget attraktivt og statusfyldt (selv om god løn langt fra er nok til at øge lærerkvalitet).
