Gå til hovedindhold

Mobile menu

Fernisering: Palæstinensisk tekstildesign i København

Fem år har en gruppe palæstinensiske kvinder brugt på at udvikle tekstildesignprodukter og gøre dem salgbare verden over. En ny udstilling fortæller om designprocessen og viser den seneste kollektion af broderede tasker. Det skriver projektets bagmand - Det Danske Hus i Palæstina.
En gruppe palæstinensiske kvinder og tekstildesignere giver traditionel broderikunst nyt liv i en moderne tekstil-design-kollektion

En gruppe palæstinensiske kvinder og tekstildesignere giver traditionel broderikunst nyt liv i en moderne tekstil-design-kollektion

Det Danske Hus i Palæstina - Design in Context

Otte kvindelige palæstinensiske tekstildesignere har siden 2012 arbejdet med at udvikle deres designkundskaber blandt andet ved at eksperimentere med sting, materialer, farver og form. Resultatet kan ses - og købes - den 18.-19. marts på Galleri VESS i København.

Det kreative potentiale

Arbejdet indgår i projektet ”Design in Context”, som Det Danske Hus i Palæstina står bag i samarbejde med tekstildesigner Josefine Gilbert og modedesigner Tine Winther.

Med støtte fra Det Danske Hus i Palæstina har kvinderne udviklet deres designkundskaber og glæder sig til at fremvise den seneste taskekollektion

Med støtte fra Det Danske Hus i Palæstina har kvinderne udviklet deres designkundskaber og glæder sig til at fremvise den seneste taskekollektion


Det Danske Hus i Palæstina - Design in Context

Projektet har blandt andet omfattet workshops i Palæstina, hvor udgangspunktet er kvindernes egen ekspertise inden for traditionelt palæstinensisk broderi. Målet er at styrke kvindernes kreative potentiale og gøre deres produkter mere salgbare i og uden for Palæstina, skriver Det Danske Hus.

Traditionelle motiver i moderne designs

I den nyeste kollektion af tasker med farverige broderier, der nu vises i København, har kvinderne fortolket traditionelle palæstinensiske motiver og sting med fokus på at skabe nytænkende og personlige broderier.

Og kan man lide hvad man ser, kan kvindernes arbejde købes eller bestilles.

Abla Hantash, tekstildesigner fra byen Dura på Vestbredden i Palæstina, glæder sig til at vise sit arbejde frem:

"Jeg har været med i projektet i fem år, og jeg er meget glad for, at vores arbejde nu bliver udstillet i Danmark. Jeg er spændt på at høre, hvad danskerne synes om vores designs," udtaler hun i pressemeddelelsen.

En smagsprøve på nogle af de designs, man kan opleve - og købe - på udstillingen

En smagsprøve på nogle af de designs, man kan opleve - og købe - på udstillingen


Det Danske Hus i Palæstina - Design in Context