Annoncør: Fagligt Internationalt Center (FIC)

Ansøgningsfrist: 01/12/2017

Job: FIC søger praktikanter til februar 2018



 

FIC søger praktikanter til februar 2018

 

 

Vær med til at arbejde for en organisation med projekter i Østeuropa og Østafrika, Fagligt Internationalt Center (FIC) søger praktikanter til februar 2018.
Interesserer du dig for udviklingspolitik, og har du lyst til at bruge din viden i praksis? Så skal du søge praktikpladsen hos os!

Hvad er FIC?
FIC er en organisation, der arbejder for en mere globalt retfærdig og solidarisk verden. Herunder beskæftiger FIC sig med at forbedre vilkårene og mulighederne for beskæftigelse og uddannelse for mennesker med få ressourcer – primært ved udviklingsprojekter i Østeuropa og Østafrika.

Det laver FIC også:
Udover vores projekter i Europa og Afrika tilbyder FIC debat, oplysning og uddannelse om europæiske og internationale forhold. Samtidig tilbyder vi EU-studieture og studieture til andre steder i verden.

Dine opgaver som praktikant hos FIC:
Som praktikant i FIC kommer du tæt på den politiske virkelighed i en organisation, der dagligt arbejder med udviklingspolitik på både dansk, europæisk og internationalt plan.
Den ene praktikant vil blive tilknyttet sekretariatets igangværende arbejde i Østafrika med ungdomsorganisationer og faglige organisationer, der skal øge jobmulighederne og forbedre arbejdsforholdene i Kenya og Tanzania.

Andre praktikanter vil blive tilknyttet sekretariatets arbejde med projektudvikling og funding. Samt afvikling af aktiviteter både i Danmark, i Bruxelles og i Østeuropa.

Praktikanterne skal endvidere bidrage til sekretariatets daglige og administrative opgaver. Det gælder fx assistance ved vores mange medlemsmøder, kurser og workshops samt at skrive til vores nyhedsbrev, sociale medier og blogs.

Praktikanten til Østafrika projekter skal mere specifikt:

  • Bidrage overordnet til sekretariatets arbejde med igangværende projekter i Kenya og Tanzania og nye potentielle projekter.
  • Deltage i den konkrete projektafvikling af eksisterende projekter, herunder kontakt til samarbejdspartnere i Østafrika.
  • Deltage i monitorering og rapportering i forbindelse med projekterne
  • Bidrage til organisering af debatmøder og udarbejdelse af informationsmateriale til beslutningstagere
  • Udarbejde indlæg til FIC´s nyhedsbrev og information på sociale medier

Vore andre praktikanter skal mere specifikt:

  • Bidrage til en overordnet strategi for organisationens fremtidige projektudvikling og funding.
  • Deltage i analyse af organisationens hidtidige projektudviklingsstrategi og medvirke til udarbejdelse af nye mulige indsatsområder.
  • Bidrage til opbygning af viden på området for relevante projektudviklingsområder, dvs. danne overblik over ressourcer, websites og kontakter inden for området samt følge med på udvalgte sites
  • Overvåge og videreformidle oplysninger om fondsmuligheder – såvel offentlige, som private – både ift danske og internationale muligheder i forhold til de projektområder som FIC naturligt kan arbejde med.
  • Deltage i udvikling og afvikling af konkrete projekter i Danmark og i vore europæiske projekter.
  • Udarbejde indlæg til FIC´s nyhedsbrev og information på sociale medier
  • Deltage i studierejse til Bruxelles

Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse og have interesse for og kendskab til udviklingspolitiske spørgsmål, gerne have viden om EU og/eller FN samt indblik i organisatorisk og politisk arbejde. Du skal gerne have erfaring og trives med kommunikationsopgaver på både dansk og engelsk samt have mod på at kaste dig over rutinemæssige opgaver af mere praktisk karakter.

Herudover lægger vi vægt på, at praktikanterne er skriftligt velformuleret, selvstændig, engageret og (om)hyggelige. Til gengæld tilbyder vi mulighed for at få lov til at omsætte teori til praktisk virkelig.

Praktikanterne vil så vidt muligt kunne påvirke deres opgaveportefølje alt efter faglige interesser og kompetencer. Praktikperioden løber fra den ultimo februar 2018 til juni 2018 efter nærmere aftale.

Praktikant jobbet er ulønnet, men kan give gode konkrete erfaringer med i bagagen til videreuddannelse og job. Yderligere oplysninger om stillingen som praktikanter kan fås hos udviklingschef Carsten Andersen – [email protected]

Frist for ansøgning er den 1. december 2017 – men vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Ansøgning sendes til [email protected]

Tilkendegiv gerne hvilken af praktikantstillingerne, du er mest interesseret i.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.