MARRAKECH: Fiji er nu officielt godkendt som formand for næste års FN-klimatopmøde, COP23. Det blev vedtaget på dette års COP i Marrakech, som netop er blevet afrundet.
Mens Fiji officielt set skal være værtsland, er det ikke meningen, at verden skal valfarte til den lille stillehavsø. Planen er at afholde det i FN’s klimasekretariats hovedkvarter i Bonn, Tyskland, da Fiji ikke selv kan modtage de mere end 20.000 delegerede, som forventes at ankomme til mødet.
Direkte opfordring til Trump
”Fiji er stolt og ydmyg over at skulle lede næste års klimakonference COP23 i Bonn”, sagde landets premierminister Frank Bainimarama i forbindelse med beslutningen. ”Fiji vil gøre alt i sin magt til at placere klimaforandringerne i toppen af den globale agenda. Vi vil bruge denne platform til at fortsætte med at opfordre til større nedskæringer i deres kulstofemissioner.”
Premierministeren brugte også anledningen til at minde den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, om, at USA bør udvise lederskab, og at Trump bør tage afstand fra sine tidligere negative udtalelser om klimaforandringer.
Som den andenstørste kulstofudleder på kloden, skal USA tage ansvar for at bidrage til vores fælles indsats mod denne krise samt at udvise lederskab på dette kritiske tidspunkt.
Premierminister Frank Bainimarama ved udnævnelsen
Fiji var det første land til at ratificere Paris-aftalen på nationalt plan efter COP21 i december sidste år. Fiji og de andre stillehavsøer er blandt nogle af de mest klimaudsatte lande, og de kæmper med stigende vandstande og ekstremt vejr, der tvinger landene til at flytte dele af befolkningen allerede i disse år.
De er dermed også nogle af de lande, som har de højeste krav til en ambitiøs klimaindsats og som presser på for en tidlig indsats.
Presser på for ambitiøse klimaplaner
Østaterne samarbejder under forhandlingerne i gruppen Alliance of Small Island States (AOSIS).
”Effekterne af klimaforandringerne forandrer vores verden hurtigere end vi kan tilpasse os, specielt for de små østater. I løbet af de sidste to år har vi set flere kategori 5-cykloner end nogensinde i Stillehavsområdet og et usædvanligt højt antal storme i det indiske ocean”, sagde Thoriq Ibrahim, Maldivernes miljøminister og gruppeformand for AOSIS, i en pressemeddelelse op til COP22.
Med Paris-aftalen bestræber man sig på at holde temperaturstigningerne til et godt stykke under 2 grader i forhold til det før industrielle niveau, samt at bestræbe sig på at begrænse stigningen til 1,5 grader.
De 1,5 grader vurderes til at være den øvre grænse for de mest udsatte østater, hvis de skal kunne overleve klimaændringerne.
De nuværende nationale klimaplaner er dog ikke ambitiøse nok til at holde sig til målet om bare 2 grader. ”De nuværende NDCs (klimaplaner) resulterer i en opvarmning på 3 grader eller mere, hvilket gør det mere kritisk end nogensinde at partnerne hæver deres ambitionsniveau”, konstaterer Thoriq Ibrahm.
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, siger i en kommentar til Globalnyt under COP22: ”Det er godt, at et af de mest sårbare lande får mulighed at tage ledelse for klimaforhandlingerne. Det er et land, som kender konsekvenserne af den globale opvarmning alt for godt, og de vil gøre alt hvad de kan for at sikre, at forhandlingerne leverer resultater.”
|
Fijis klimaplan Fiji bidrager med 0,04% af den globale udledning af drivhusgasser. Klimaplanen indeholder blandt andet ambitioner om
Kilde: UNFCCC |
