Fik sendt Legoklodser til Bagdads børn

Forfatter billede

Fødselaren, der stammer fra det smukke midtsjællandske Gyrstinge, blev færdig som student fra Roskilde Katedralskole i 1966, cand.polit. fra Københavns Universitet i 1972 og kom til udenrigstjenesten året efter.

Weber var ambassadør i Algeriet fra 2001 til 2006 og passede herfra det meste af Nordafrika; derpå kom han til det konfilkturolige Bagdad i Irak 2006-2008. hvor han bl.a. fik Lego Charity til at sende en container fuld af Legoklodser til hovedstadens børn (Mærsk Line sørgede for transporten).

Senere var han ambassadør i Zagreb i Kroatien i 2008-2013, hvorefter han blev hjemkaldt til Asiatisk Plads og gik på pension fra september i fjor efter 47 år i statens tjeneste, heraf 43 år i udentjenesten.

I arbejdslivet har Bo Weber haft stor glæde af at bistå danske virksomheder, bl.a. i Algeriet. I det nordafrikanske land arrangerede han også koncerter med danske jazz-musikere.

Foruden familien og sommerhuset ved Kalundborg går fritiden med musik (jazz), golf, løb og jagt.

Han er præsident for Danske Hubertusjægere og medlem af Freds- og Stabiliseringsredskabet. Mere om det på

http://fsb.niras.dk/om-fsb.aspx