Flemming Rose blir 60

flemming-speaker-1-web
Forfatter billede

Fødselaren blev for godt ti år siden berømt på en måde, de færreste ønsker sig. 

Flemming Rose var Moskva-korrespondent i fem år, indtil han i 2004 satte sig i kulturredaktørstolen på Jyllands-Posten. Det var her han tog den kontroversielle beslutning – skulle det vise sig – at lade sin avis bringe tegninger med afbildning af den muslimske profet, Muhammed.

Det førte til dødstrusler og inden man fik set sig om, var Danmark kastet ud i sin værste internationale krise efter Anden Verdenskrig. I flere arabiske lande medførte det handelsboykot af danske varer, afbrænding af Dannebrog, ligesom rasende menneskemængder satte ild til de danske ambassader i Damaskus og Beirut.

I det delvist muslimske Nigeria mistede mindst 15 personer livet under en demonstration mod tegningerne og i det fattige, stærkt muslimske Bangladesh, som i årtier havde modtaget stor dansk bistand, var sindene også i kog.

På intet tidspunkt i Danmarks-historien havde vi været oppe at toppes med så mange u-lande, uanset vor mangeårige store udviklingsbistand til adskillige af de selvsamme lande.

Også for Flemming Rose selv blev livet anderledes. Han har måttet leve i skjul og med politibeskyttelse. Men især de seneste år har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og modtaget adskillige priser og hædersbevisninger.

Siden i fjor er han seniorforsker på den amerikanske tænketank Cato institute.

Samtidig er den politiske håndtering fra dansk side af krisen kommet til debat – se “Fogh skyld i Muhammedkrise” og om Foghs afvisning af at mødes med ambassadører.

Fødselaren har også givet sit besyv med i denne artikel i Berlingske.