Tid: 03/11/2015 19:00 til 03/11/2015 19:00

Sted: Rejse- og bogcafeen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), København K.

Arrangør: N/A

Flugten til Europa – om migration og asyl

Klaus Rothstein & Andreas Kamm interviewes af Birte Weiss.

Entré: 50 kr.

Gratis adgang med medlemskort til Tranquebar

Mellem afmagt og fornuft

Vi kan ikke åbne grænserne for dem alle. Men vi kan heller ikke leve med, at de drukner i vores hav eller vandrer på vores veje. Europa mellem afmagt og fornuft.

Med udgangspunkt i et ophold på den italienske ø Lampedusa, der ligger i Middelhavet midt mellem Afrika og Europa, skildrer Klaus Rothstein et af de mest påtrængende politiske problemer i og omkring vores verdensdel netop nu.

I kølvandet på borgerkrige, etniske konflikter, politiske forfølgelser og udsigtsløs fattigdom søger flere og flere en fremtid i Europa.

I tusindvis sejler flygtningene ud fra kysterne i Tyrkiet med kurs mod de græske ferieøer eller fra den sammenbrudte stat Libyen med Italien som mål.

Klaus Rothstein er forfatter til flere essaysamlinger samt kritiker, kommentator og journalist på Weekendavisen og studievært på det litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1.

Hans seneste bogudgivelser er erindringsessayet Det der var (2015), Soldatens år – Afghanistan-krigen i dansk litteratur (2014) og Ord og handling. Essays om litteratur (2013).