Flytter 80 næsehorn til Australien

Forfatter billede

Over 5.000 er blevet skudt af krybskytter siden 2010 i Sydafrika alene.

Krybskytteriet er blevet så stort et problem, at det nye projekt vil forsøge at flytte næsehornene til Australien for at redde dem, skriver DR online søndag.

Australian Rhino Project vil allerede til maj i år flytte de første næsehorn, der skal fungere som en biologisk backup i tilfælde af at krybskytterne i Sydafrika får presset næsehornene tæt på udryddelse.

I alt vil organisationen flytte 80 næsehorn de næste fire år.

Næsehornene flyves til Australien, hvor de efter to måneders karantæne placeres i en safari park ved byen Adelaide, noterer DR online.

Der flyttes både spidssnudede (sorte) næsehorn og bredsnudede (græsædende) næsehorn. De sidste kaldes også fejlagtigt hvide næsehorn.