Fakta om remitter i 2014
- Den gennemsnitlige overførsel per migrant i Europa er mellem 1.500 USD og 3.200 USD per år.
- Europa står for 36 procent af de globale remitter til Afrika.
- Omkring en tredjedel af de europæiske remitter, svarende til 36,5 mia. USD, til 19 lande i Baltikum og det østlige Europa, herunder 10 EU-medlemsstater.
I en tid hvor flygtningestrømmene til Europa er rekordhøje og diskussionerne om asylpolitik, udviklingsbistand og økonomisk vækst raser derudaf blandt danskerne på de sociale medier, peger en nylig udgivet rapport på et interessant økonomisk aspekt af debatten.
Rapporten “Sending Money Home: European flows and markets”, der er udgivet af FN’s Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) viser, at migranter i Europa sendte 109,4 mia. USD hjem til over 150 mio. mennesker i skrøbelige stater som Irak, Mali, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen i løbet af 2014.
I disse lande er det i høj grad emigranterne, der er de første til at reagere i krisetider og forebygge yderligere flygtning eller migration.
Disse pengeoverførsler, der også betegnes remitter, har dog potentiale til at kunne bidrage til at stabilisere og genopbygge yderligere.
“Remittances offer a unique opportunity to bring millions into the formal financial sector” – Pedro De Vasconcelos
Transaktionsomkostninger skal sænkes og samtænkes
I 2014 var gennemsnitsomkostningerne ved at sende remitter fra Europa på 7,3 procent af beløbet, mens det til sammenligning kostede 2,4 procent at overføre penge fra Rusland til lande i Centralasien.
Størstedelen af remitterne i dag anvendes til basale goder såsom mad, tøj, husly, medicin og uddannelse.
Dog konkluderer rapporten, at familierne, der modtager remitterne, vil kunne drage markant højere fordel heraf, hvis markedet for pengeoverførsler bliver mere konkurrencepræget.
Ved at reducere transaktionsomkostningerne til fem procent, vil migrantfamilier verden over kunne spare yderligere 2,5 mia. USD, som de kan bruge på andre ting.
Samtidig konkluderer rapporten, at det er nødvendigt, at modtagerne af remitterne får bedre adgang til basale finansielle services, såsom opsparing og kredit, samt teknisk assistance til udvikling af små virksomheder.
IFAD vurderer, at omkring 34 mia. ud af de 80 mia. USD, der globalt set kunne gå til investeringer, desuden vil kunne kanaliseres til landområderne i de forskellige lande.
IFAD-formand, Kanayo F. Nwanze, udtaler i en pressemeddelelse: “We need to make sure that this hard-earned money is sent home cheaply, but more importantly that it helps families build a better future for themselves – particularly in the poorest rural communities where it counts the most.”
Selvom prisen for at sende remitter ikke varierer mærkbart mellem by- og landområder, er der større omkostninger forbundet med at modtage en pengeoverførsel for folk bosiddende i landområder, end i byerne. Det skyldes eksempelvis længere tid og afstand til afhentningsstedet for pengene.
“Remittances offer a unique opportunity to bring millions into the formal financial sector. Given the frequent interaction between remittance senders, receivers and the financial system, remittances could spark a long-term and life-changing relationship”, udtaler Pedro De Vasconcelos, medforfatter til rapporten, i en pressemeddelelse.
Manglende oplysning om de forskellige teknologier til at overføre penge internationalt er en af årsagerne til, at folk vælger den letteste metode til at overføre penge – fx via dyre bankoverførsler eller bureauer som Western Union.
Der er brug for en harmonisering af de forskellige teknologier, fx mobile løsninger, i de forskellige lande, for at det kan komme de globale forbrugere til gode.
Overgår den officielle udviklingsbistand til landområderne
IFAD påpeger, at remitterne sidste år beløb sig til mindre end 0,7 procent af de enkelte afsenderlandes bruttonationalprodukt (BNP), hvilket ifølge rapporten vidner om et ubetydeligt udløb af velstand fra afsenderlandene.
Til sammenligning lyder FN’s anbefaling på, at udviklingsbistand mindst bør udgøre 0,7 procent af et lands BNP.
Remitterne gør især en stor forskel i mindre samfund i landområderne, hvor remitterne estimeres til at udgøre mindst tre gange så meget som officiel udviklingsbistand.
Som en tilknytning til rapporten skal det oplyses, at det er svært at opgøre størrelsen af de internationale pengeoverførsler, der foregår kontant. Dermed forventes det reelle beløb for remitter og deres udviklingspotentiale at være noget højere.
