FN-ekspert: Vi har en global krise for oprindelige folks rettigheder

cimg1239
Thomas Jazrawi

Det står meget skidt til med stammefolkenes rettigheder. 

Det mener FN’s særlige udsending for oprindelige folks rettigheder, Victoria Tauli Corpuz. 

En global krise, kalder hun de overgreb, som lige nu foregår over store dele af  kloden på befolkninger, der forsvarer deres levemåde, deres land og deres natur. 

Konklusionerne er beskrevet i en rapport, som hun netop har leveret til FN’s Menneskerettighedsråd. 

“Rødderne af denne globale krise er systematisk racisme og regeringers manglende vilje til at anerkende og respektere oprindelige folks ret til land”, fortæller den FN-eksperten. 

Store udviklingsprojekter

Mønsteret, der tegner sig er, at store udviklingsprojekter i stigende grad bliver gennemført på oprindelige folks territorier. Her tvinger virksomheder ofte i samarbejde med stater beboerne væk fra deres områder. 

Hun nævner specifikt projekter om infrastruktur, landbrug, minedrift og udvinding af ressourcer. 

312 menneskeretsaktivister blev dræbt i 2017. 67% af dem beskyttede deres land, deres miljø eller deres ret. Og det skete stort set altid i forhold til projekter af den private sektor. 

80% af mordene fandt sted i blot fire lande: Brasilien, Colombia, Mexico og Filippinerne. 

Tauli Corpuz i København

Victoria Tauli Corpuz er selv filippiner og oplevede at blive sat på terrorlisten i hjemlandet, hvilket førte til markante udvekslinger mellem Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, og FN’s daværende højkomissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein.

Hun er nu ikke længere terrorstemplet i Filippinerne, men mange andre menneskeretsativister bliver stadig kriminaliseret.  

Der er mulighed for at høre mere om presset på opridenlige folk, når IWGIA inviterer til debat i Købenahvn onsdag og torsdag

Her kommer folk fra nær og fjern, og bl.a. ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) vil deltage sammen med netop Victoria Tauli Corpuz. 

”Det rekordhøje drab i nyere tid på omkring 400 miljø- og menneskerettighedsforkæmpere i 2017 viser, at vi har behov for at mobilisere al den hjælp som er mulig til disse aktivister, der i bogstaveligt forstand risikerer deres liv for at forsvare naturen og deres rettigheder”, siger Julie Koch, administrerende direktør ved IWGIA. 

”Det nuværende pres på oprindelig folks jordrettigheder har vi ikke oplevet før i de 50 år vi har arbejdet med at forsvare oprindelige folks rettigheder”, fortsætter.