(NEW YORK, Globalnyt) Det hele er timet og tilrettelagt af FN’s generalsekretær, António Guterres. Først et klimatopmøde for de unge lørdag til at sætte strøm på debatten. Og så følger hans eget klimatopmøde for de “voksne” mandag, hvor kravet for at få taletid har været, at man kommer med konkrete løfter, planer eller handlinger.
Der skal ikke være plads til tomme ord, er hensigten. For det, det hele handler om, er at skabe momentum.
De unge har skabt fremdrift på klimaområdet, fik de at vide af generalsekretæren i lørdags, dagen efter at millioner af unge klimastrejkede på seks kontinenter. Svenske Greta Thunberg, der for halvandet år siden indledte fredagsskolestrejkerne for klimaet, er selvfølgelig også her i New York, hvor hun får stor opmærksomhed og selvfølgelig åbnede de unges topmøde i FN. Fra hende og en lang række andre unge lød beskeden, at nu skal der altså handles, det er deres fremtid, der er på spil.
Verdens lande er ikke i nærheden af at begrænse klimaforandringerne til helst 1,5 grader.
Verdens ledere taler for meget og lytter for lidt
António Guterres indledte sin tale til de unge med at understrege, at han oftere blev bedt om at tale end om at lytte. Og sagde, at det var problemet med verdens ledere, de taler for meget og lytter for lidt. Han gav de unge æren for at skabe momentum, påtog sig på sin generations vegne ansvaret for klimakrisen og opfordrede de unge til at blive ved med at mobilisere og blive ved at holde hans generation ansvarlig.
“Vi har fejlet, både når det gælder om at bevare retfærdighed i verden, og når det gælder om at bevare planeten,” sagde FN’s generalsekretær til de unge.
“Vi skal nok holde dig ansvarlig. Og hvis du fejler så husk, at vi mobiliserer om at få dig stemt hjem,” var svaret fra den unge klimaaktivist Komal Karishma Kumar fra Fiji.
Danmark fylder på klimatopmødet
Nu er det så blevet tid til de 91 stats- og regeringschefer og alle andre deltagere i mandagens klimamøde. Selv om det ligger i forbindelse med åbningen af generalforsamlingen, så er det generalsekretærens arrangement, og han har på forhånd bestemt, at der skal være plads til andre talere end toppolitikerne, og at man skal opfylde kravene.
For Danmark har beslutningen om at skære CO2 udledningen ned med 70 procent inden år 2030, formentlig været et væsentlig årsag til Danmarks aldeles prominente rolle ved klimatopmødet. En sådan beslutning er der ikke mange lande, der har taget.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke bare fået taletid, men en god tid om formiddagen. Og herudover er der tre andre danskere på podiet, nemlig Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), administrerende direktør Henrik Poulsen fra energiselskabet Ørsted og direktør Søren Toft fra Mærsk. De tre skal alle fortælle om deres arbejde med en grøn omstilling.
Hvad med de fattige?
Hele formålet med klimatopmødet er at sætte skub i især politikerne, men også alle andre sektorer. Der skal ikke laves nogen fælles sluterklæring eller aftale. Der er Paris-aftalen. Topmødet skal præsentere gode eksempler og udløse handling.
De unge klimaaktivister og ledere vil ikke nøjes med handling i de enkelte lande. De kræver også penge fra de rige lande. Penge i klimafonden, der skal hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det er de rige lande, der har skabt de klimaforandringer, der allerede rammer især fattige hårdt. Pengene er lovet for længst, de er bare ikke blevet betalt.
Globalnyt har fået tilskud fra Udenrigsministeriets rejsebevilling til dækningen fra New York
