Tid: 29/04/2017 13:00 til 29/04/2017 15:00

Sted: Christiansborg slotsplads

Arrangør: N/A

“Folkets klimamarch” i København

29. April 2017 har præsident Donald Trumps regering siddet 100 dage og marchen organiseres i solidaritet med Peoples’ Climate Marches overalt i verden. Marchen stiller krav om ansvarlig klimapolitik og social retfærdighed og inkluderer en ’mock-wedding’ aktion i protest mod Nordsøaftalen mellem Folketinget og Mærsk. 

Mock-wedding mellem Folketinget og Mærsk: Med Nordsøaftalen undergraver danske politikere det internationale danske lederskab i kampen mod klimaforandringerne, hedder det. Vi ved at omkring 80 pct. af de kendte fossile reserver – olie, gas og kul – ikke kan udnyttes hvis vi skal nå Paris målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under to grader.

Når danske politikere alligevel vælger at subsidiere fortsat udnyttelse af olie og gas i Nordsøen kan de ikke kræve at andre, ofte fattigere, lande skal påtage sig ansvar for at begrænse deres CO2 udledninger med de dertil hørende økonomiske omkostninger. ”Aktionen er en protest mod dette hykleri blandt danske politikere.” siger Colleen Carroll, en af de frivillige organisatorer bag marchen. 

100 dage med Trump: Folkets Klimamarch København 2017 finder sted på dagen, da Trump har siddet i 100 dage. Marchen er derfor også en protest mod Trump’s administration, som er domineret af repræsentanter for globale virksomheder, særligt inden for kul- og olie-industrien, og udgør en global trussel mod ansvarlig klimapolitik og menneskerettigheder, gør arrangørerne gældende. 

På dagen er der People’s Climate Marches i 300 byer verden over – den største finder sted i Washington DC. Folkets Klimamarch er dermed den tredje i rækken af marcher mod Trump i år – Women’s March 19. januar, March for Science 22. April og nu Folkets Klimamarch 29. April.

”Mange af de frivillige og organisationerne bag har været med i alle tre demonstrationer og vi vil blive ved med at byde Trump’s administration trods!” udtaler Rebecca Rutt, en af de frivillige organisatorer bag både Women’s March og Folkets Klimamarch. 

Opbakning og inklusion: Folkets Klimamarch København 2017 skiller sig ud ved at være organiseret af en lille gruppe frivillige, men med opbakning fra 30 partner organisationer Marchen samler dermed en bred koalition af organisationer, der alle ønsker en mere ansvarlig klimapolitik.

Der er fokus på inklusion og organisatorerne har således en lejet en båd så folk med begrænset førlighed kan deltage og arbejder for at have simultantolkning af talerne til engelsk og arabisk på dagen.

Aktion på vand og land: Ruten for Folkets Klimamarch København 2017 går fra Christiansborg Slotsplads over Knippelsbro og langs havnebassinet på Christianshavnsiden over cirkelbroen ned til Langebro og så tilbage over denne mod slotspladsen.

Der vil være kayaktivister og både på vandet med marchdeltagere hvilket vil binde aktion på vand og land sammen i en farverig og festlig demonstration langs Københavns Havn.

Talsperson for Folkets Klimamarch København 2017 er Jens Friis Lund, [email protected], mobil 20 62 77 06

Marchen’s hjemmeside med værdigrundlag og paroler, video/billede materiale og facebook event-side.

Følg os på sociale medier: 

Facebook @climatemarchcph

Twitter @climatemarchcph

Instagram @climatemarchcph

#KlimamarchKBH; #ClimatemarchCPH; #RSVPNoNorthSeaOilandGas