Fonde sammen om videnscenter

Forfatter billede

På en stiftende generalforsamling mandag har 34 danske fonde og filantropiske foreninger besluttet at etablere Fondenes Videnscenter, skriver Danmarks Fonde i en pressemeddelelse.

Direktør i Villum Fonden, Lars Hansen, er valgt som formand for centret, der forventes etableret i det første halvår af 2018. 

“Vi er utrolig glade for, at der er opbakning til videnscenteret fra så bred en kreds af store og små fonde og håber, at endnu flere danske fonde vil melde sig ind, når centeret er fuldt etable­ret”, siger Lars Hansen til Danmarks Fonde. 

Det nye videnscenter skal bl.a. øge kendskabet i offentligheden til de danske fonde og deres aktiviteter samt formidle ny forskning om fondsrelevante emner. Desuden bliver det en opgave at øge vidensdelingen og erfaringsudvekslingen mellem fondene. 

Bestyrelsens medlemmer

Først og fremmest skal de stiftende fonde og foreninger dog finde en leder og et mindre sekretariat til videnscentret.

Foruden sekretariatet kommer Fondenes Videnscenter til at bestå af en bestyrelse, hvor medlemmerne foruden formand Lars Hansen består af næstformand Jesper Nygård (Realdania), Christian Hart­vig (Poul Due Jensens Fond), Marianne Kofoed (Bevica Gruppen), Marianne Philip (flere fon­de), Sten Scheibye (flere fonde), Anne-Marie Skov (Tuborgfondet) og Henrik Tvarnø (A.P. Møl­ler Fonden).

De stiftende medlemmer af Fondenes Videnscenter består af:

  • 15. Juni Fonden
  • A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond
  • Augustinus Fonden
  • Bevica
  • Bikubenfonden
  • C.L. Davids Fond og Samling
  • Carlsbergfondet
  • Danfoss (Bitten and Mads Clausen Foundation)
  • Det Obelske Familiefond
  • Dreyers Fond
  • Egmont Fonden
  • Færchfonden
  • Helsefonden
  • Hempel Fonden
  • Industriens Fond
  • Knud Højgaards Fond
  • Lauritzen Fonden
  • LEGO Foundation
  • Leo Foundation
  • Elsass Fonden
  • Lundbeckfonden
  • Nordea-fonden
  • Novo Nordisk Fonden
  • Ny Carlsbergfondet
  • Otto Mønsteds Fond
  • Poul Due Jensen’s Fond
  • Realdania
  • Rockwool Fonden
  • Spar Nord Fonden
  • TrygFonden
  • Tuborg Foundation – Tuborgfondet & Carlsbergs Mindelegat
  • Velux Fonden
  • Villum Fonden
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond