Tid: 16/01/2018 19:00 til 16/01/2018 21:00

Sted: Næstved bibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved

Arrangør: N/A

Foredrag: Aktive lokaldemokratier i Nepals bjerglandsbyer (Næstved)

I dag bor Henny Hansen og Jakob Jespersen i Langevraa ved Rislev. Tidligere har de gennem mange år boet i Nepal og arbejdet med udviklingen af demokratiske metoder og aktiviteter, som kan engagere alle i landsbyerne: fattige og rige; kvinder og mænd; folk fra de høje kaster, såvel som dem, der kommer fra de lave kaster og ikke er vant til at blive hørt. Og alle metoder skal være nemme at forstå for folk, som ikke kan skrive eller læse.

Det er blevet til møder og høringer og demokratiske processer med masser af tegninger, kæmpeskemaer, smileys og meget snak på kryds og tværs af alle skel. 

Alle kan bidrage med idéer

Demokratiet i Danmark er næsten 170 år gammelt. I Nepal er det kun nogle årtier. Baggrund og kultur er vidt forskellig, men Nepal kan lære af vores erfaringer med demokrati på godt og ondt.  Måske kan vi også lære noget af dette unge, meget lokale og entusiastiske demokrati. Et demokrati, hvor alle borgere kan bidrage med idéer til f.eks., hvad de kommunale penge skal bruges til, og hvor borgerne sammen kan holde de lokale skoler og klinikker i ørerne. Og ved at få direkte indflydelse på udviklingen af deres lokalsamfund, inspireres folk til at deltage aktivt.  

Hør Henny og Jakob dele deres erfaringer med lokaldemokrati og deltag i debatten på Næstved Bibliotek. 

Aftenen er arrangeret af Levende Demokrati Næstved i samarbejde med Næstved Bibliotek.  

Deltagelse og tilmelding

Det er gratis at deltage.

Tilmelding via dette link – klik på “Køb/bestil billet(ter)” til venstre.