Nicaraguas ambition om at bygge verdens største kanal, der skal forbinde Stillehavet og Atlanterhavet, kan risikere at ende i en miljøkatastrofe.
Sådan lyder advarslen fra tre internationale miljøforskere i Science, det anerkendte internationale videnskabstidsskrift.
Miljøstudier udskudt
Regeringen i det mellem-amerikanske land har givet 50 års koncessionsret til den kinesiske HKND-gruppe til at realisere projektet, der ikke bare indebærer kanalen, men også store havneanlæg, omfattende infrastruktur, mm.
Der foreligger dog endnu ikke noget officielt forstudie af de miljømæssige konsekvenser af kanalen, der ifølge planen skal føre igennem bl.a. fredet regnskov, naturreservater, oprindelige folks territorier og Mellemamerikas største ferskvandsreservoir, Nicaraguasøen.
Et sådant studie er bestilt, men er gentagne gange blevet udskudt og forventes nu at blive offentliggjort til april i år.
Dette forhold har nu fået tre internationale miljøforskere til at kritisere projektet i skarpe vendinger i Science.
Det er vicepræsident for Academy of Sciences i Nicaragua Jarge Huete-Perez, professor i biologi fra Konstanz Universitet i Tyskland Axel Meyer, og formand for Civil and Environmental Engineering ved Rice University i Houston, Texas Pedro Alvarez.
De står samlet bag indlægget med den indtrængende opfordring til at ”gentænke Nicaraguakanalen”.
Afviger fra god praksis
De tre forskere kalder kanalbyggeriet for en potentiel miljøkatastrofe og fremhæver bl.a. kanalens mulige og stærkt underbelyste påvirkning af skove, vådområder, kystøkosystemer og dyreliv.
”De fleste lande følger strenge miljømæssige retningslinjer inden store infrastrukturprojekter kan godkendes”, lyder det bl.a. i artiklen.
Forskerne fortsætter:
“Den nicaraguanske regerings beslutning om at tillade kanalbyggeriet uden offentlig konsultation, forundersøgelser eller miljøstudier afviger fra denne praksis og øger risikoen ved projektet. Uden uafhængige miljøstudier er utilsigtede og uoprettelige påvirkninger af dyrelivet og oprindelige folk mere sandsynlige”.
De opfordrer til, at myndighederne i større grad inddrager forskere, NGOer og andre interessenter i processen for at mindske risikoen ved projektet.
Også dansk bekymring
Verdens Skove’s programkoordinator for Nicaragua, Claus Kjærby, bakker op om udtalelserne:
”Det er meget tankevækkende at man kaster sig ud i et så gigantisk byggeprojekt uden at have nogen solid viden om, hvad det vil betyde for landets miljø og naturressourcer”.
“Så længe der ikke er nogen reel, videnskabelig undersøgelse af, hvad konsekvenserne konkret bliver, er regeringens forsikringer om at man nok skal sørge for ikke at gøre skade på naturen jo ikke troværdige,” siger han.
Oprindelige folk skal tvangsflyttes
Claus Kjærby understreger desuden, at det manglende miljøstudie langtfra er det eneste problem ved kanalprojektet:
”Man har ikke respekteret de oprindelige folks rettigheder i den her sag, og det er dybt bekymrende”.
“Når man planlægger så omfattende projekter som dette i deres territorier, så har oprindelige folk ifølge ILO konventionen 169 og Nicaraguas egen lovgivning ret til at blive konsulteret – inden man tager beslutningen. I det her tilfælde bliver der endda tale om tvangsforflytninger”.
“Man har simpelt hen taget beslutningen om, hvad der skal ske i deres territorium, hen over deres hoveder.”
En sammenslutning af oprindelige folk har indsendt en officiel klage til den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, som nu er under behandling.
Kjærby: Åbenlyse konventionsbrud
Claus Kjærby mener dog stadig det er vigtigt, at det internationale samfund lægger pres på Nicaraguas regering og HKND Group, så de oprindelige folks rettigheder ikke krænkes yderligere:
”Resten af verden skal selvfølgelig ikke bestemme, om Nicaragua skal have en kanal eller ej”.
“Men når der i processen omkring denne kanal er tale om åbenlyse brud på internationale konventioner og rettigheder, som Nicaragua selv har ratificeret, er det vigtigt, at det internationale samfund holder Nicaragua op på de standarter, som landet har bekendt sig til,” siger han.
Læs artiklen på Verdens Skoves hjemmeside her
