Fortsat opbremsning af udviklingsbistand i finansloven – nu garneret med grønt

gettyimages-1025556562
Regeringen bebuder en markant ny Afrikapolitik – men der følger ikke ekstra penge med.
Foto: Fayed El-Geziry /NurPhoto via Getty Images.
Laurits Holdt

24. oktober 2019

”Klare grønne ambitioner, styrkede indsatser i nærområderne og en ny, markant Afrikapolitik.”

Under de overskrifter præsenterede S-regeringen den 2. oktober sin udviklingspolitik for de kommende år. Men der følger ikke ekstra penge med. Ganske vist stiger den danske udviklingsbistand i 2020 med 678,6 mio. kr. i forhold til 2019. Men stigningen skyldes udelukkende, at Danmark bliver rigere.

Bistandsprocenten fastholdes nemlig på 0,7 pct. af BNI. Al tale om, at bistanden igen skal op på de 0,85 pct. af BNI, som den var, da SR-regeringen slap tøjlerne i 2015, er lagt på is.

Det betyder, at dansk bistand under S-regeringen vil fortsætte sit fald de kommende år. Opbremsningen i 2015 er nemlig nogle år om at udmønte sig, fordi bistanden bevilges som flerårige tilsagn, og derfor vil vi næste år se, at det gradvise fald siden 2015 mod de 0,7 pct. af BNI fortsætter.

Skarp kontrast til 2011
Modviljen imod at rulle besparelsen på udviklingsbistanden tilbage står i skarp kontrast til forrige gang, en ’rød’ regering tog over fra en ’blå’. Dengang i 2011 hed det i SRSF-regeringsgrundlaget:

”Regeringen vil opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI.” Løfterne fra 2011 blev dog ikke indfriet. Bistanden faldt ligefrem i 2012 til 0,83 pct., men steg så en smule igen og var i 2015 på 0,85 pct. af BNI.

Det koster verdens fattige dyrt, at dansk udviklingsbistand nu synes at have stabiliseret sig på 0,7 pct. af BNI i stedet for på 0,85 pct.-niveauet frem til 2015. I 2020 bliver forskellen på 3.631,8 mio. kr. Og den vil vokse de kommende år i takt med, at danskerne bliver rigere.

På ét område, det grønne, markerer det nye finanslovsforslag en ny start for dansk udviklingssamarbejde: Regeringen vil allerede fra næste år fordoble bidragene til klima og miljø – fra 630 til 1.295 mio. kr., og her er der for alvor blevet plads til nye initiativer og til at genoplive samarbejdspartnere og aktiviteter, der i 2015-19 har været lagt på is. Men de ekstra penge skal altså findes inden for de 0,7 pct. af BNI.

Tallene illustrerer, at S-regeringen fortsætter og forstærker den drejning væk fra det, der var udviklingssamarbejdets oprindelige formål, bekæmpelse af fattigdom, over mod en række andre formål.

Knapt så sejt træk i Afrika
Der følger heller ikke ekstra penge med til den markante nye Afrikapolitik, regeringen bebuder.

Det er rigtigt, at mange af de ekstra klima- og miljøpenge målrettes Afrika, der også skal prioriteres i den humanitære bistand og bistanden til nærområderne. Men der er færre penge til det, der har været dansk udviklingssamarbejdes varemærke: Den langsigtede, fattigdomsorienterede bistand til danske prioritetslande i Afrika Syd for Sahara.

Her falder de forventede danske udbetalinger til kun lidt over en mia. kr. i 2023. I 2020 forventes de at ligge på 1,8 mia. kr. For få år siden var de omkring 3 mia. kr.

Nye mål for bistandssamarbejdet
Tallene illustrerer, at S-regeringen fortsætter og forstærker den drejning væk fra det, der var udviklingssamarbejdets oprindelige formål, bekæmpelse af fattigdom, over mod en række andre formål.

Drejningen illustreres tydeligt i ordvalget i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, som blev lanceret 2. oktober, samme dag som finanslovsforslaget, og som angiver mål og retning for det danske udviklingssamarbejde frem til og med 2023. Her er fattigdom blot nævnt 4 gange, fattigdomsbekæmpelse 2.

Nu er det helt andre ord og begreber, der dominerer: Nærområder nævnes 15 gange, migration 16, klima hele 22 gange og flygtninge 9 gange.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist og forfatter. Han har i mange år beskæftiget sig indgående med dansk udviklingsbistand.