Tid: 09/11/2017 16:00 til 09/11/2017 17:30

Sted: DGI-byens foyer, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Arrangør: N/A

Fotoudstilling: To Be Beautiful Gypsy

Der er fernisering på fotoudstillingen fra kl. 16 til 17.30.

En intim og kunstnerisk fotoserie af tre generationer romaer fra et afsides liggende roma samfund i det sydlige Ungarn. 

Gennem 10 år har den prisbelønnede fotograf Tamás Schild fulgt specielt to familier og deres liv og forandringer. 

Denne serie følger udfordringerne og ændringerne af en større familie med fire unge roma-søstre – fra de dropper ud af skolen, prøver at overleve uden arbejde, til de bliver mødre i en ung alder – alligevel klarer disse mennesker sig ved at holde tæt sammen som en familie. 

Denne fotografiske serie af Tamás Schild har været under udvikling siden 2009 og denne udstilling viser aldrig tidligere offentliggjorte billeder fra serien – 65 foto’es i alt. 

Det er ikke ment som en dokumentarisk serie om romaerne, men mere af et karakter-studie, en søgning efter menneskers måde at overleve. Som fotograf tager Tamás Schild ikke udgangspunkt i om de fotograferede var romaer, men snarere at det er mennesker der fortsætter med at være sig selv. 

“Mit håb var at se lidt af – og vise – den fælles oplevelse af sårbarhed, længsel, svigt, tab og tilhørsforhold.” 

“Udstillingen handler om accept og om, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem os alle. Faktisk prøver jeg at vise noget, der binder os alle sammen, nemlig at vi er sårbare, har håb og at vi elsker nogen,” siger Tamás Schild. 

Tamás Schild har vundet adskillige priser gennem sit fotografiske virke og netop denne foto-serie – der vises for første gang i København – har vundet særskilte priser. 

I forbindelse med udstilling kommer fire af de portrætterede piger med til Danmark. I Ungarn har de gennem flere år optrådt med sang og musik ved lokale fester – og det er med denne udstilling første gang de optræder uden for deres distrikt. De akkompagneres af deres far, der har været musiker i over 20 år. Under navnet “The Shukar Sisters” optræder de således til åbningen den 9.11.17 kl. 16 og dagen efter ved en gratis koncert sammen med det lokale roma-band “Rizi Familly” fredag den 10.11.17 kl. 19.30. 

Udstillingen suppleres med Malene Fenger-Grøndahl ‘s foredrag den 12.11.17: “Sigøjnere – frihedens folk ?” om romaernes historie og aktuelle situation i Europa samt et debatoplæg med Gina Ionescu og Daniel Vedel den 19.11.17: “Romaerne i gadebilledet”.