Tid: 09/07/2018 12:00 til 29/07/2018 12:00

Sted: Dokk1 og Godsbanen, Aarhus

Arrangør: N/A

Fotoudstilling: Kampala Street Fashion

Den danske designer og økonom Marie Visti Hansen har i samarbejde med den ugandiske fotograf Jjumba Martin portrætteret kvinderne i Ugandas hovedstad Kampala i sommeren 2017.

Marie Visti Hansen beskriver projektet Kampala Street Fashion således:

”Kvindeliv i Uganda er ikke let, landet er et af verdens fattigste og kønsdiskriminationen er udbredt. Alligevel har kvinderne en markant tilstedeværelse i bybillede og de udviser et helt utroligt overskud, som også kommer til udtryk i deres påklædning. De mikser afrikansk og europæisk stil, nyt tøj og genbrugstøj med stor kreativitet og talent, og når frem til nye og spændende udtryksformer. Vi har bevæget os rundt i byen standset kvinderne på gaden og spurgt om vi måtte tage deres portræt, og når kvinderne sagde ja, gik de all in, og poserede og iscenesatte sig selv.”

Udstillingen viser den store mangfoldighed i kvindernes påklædning, men fælles for kvinderne er, at de virker komfortable i deres egne kroppe på en måde som kvinder i Vesten godt kan misunde dem, kort sagt der er noget at lære. Udstillingen sætter spot på de ugandiske kvinders styrke, udholdenhed, talent og skønhed.

Udstillingen kan se på Dokk1 fra 1. juli til 29. juli og på Godsbanen fra 4. juli til 29. juli,