Tid: 31/05/2017 16:00 til 31/05/2017 22:00

Sted: Mellemfolkeligt Samvirkes non-profit café, MellemRummet, Ravnsborggade 11, Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Gadefest i solidaritet med Pælæstina

Ravnsborggade 11 bliver for en dag til ‘Free Palestine – Beats Against the Occupation’ – en gadefest med holdning, musik og fest. Anledningen er, at det i år er 50-året for Israels besættelse af Palæstina i 1967. 

"Med gadefesten sætter vi spot på besættelsen og de ekstreme forhold, palæstinenserne lever under. Men det er også hos os, man kan feste til noget af det bedste og mest hypede musik fra den danske undergrund", anfører Mikkel Iversen, frivilligkoordinator i Café MellemRummet. 

"Og når man drikker en palæstinensisk øl eller en drink, går overskuddet til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for menneskerettigheder i bl.a. Palæstina", lægger han til 

Det er syvende år i træk, at MellemRummet holder Distortion-fest. Igen i år er der fokus på det danske vækstlag inden for musik, og alle artister har gjort sig bemærket ved at komme i rotation på P6 BEAT og P3.

Det gælder også for The Chairman, der med sin elektroniske pop, rock og soul imponerede med sin optræden til P6 BEAT Rocker Koncerthuset, og var nomineret til tre Gaffa-priser sidste år.   

Oplev desuden Masasolo med deres Tame Impala-lignende pop-ballader og progressive psych-rock, og hvis debutsingle 'Really Thought She Loved Me" endte på Soundvenues top 10 over bedste tracks sidste år.

Dertil Motorique – en tropisk cocktail af disco, synth pop, funk og krautrock og: Guldimund aka Asger Nordtorp Pedersen, tidligere forsanger i Tårn, og hans skæve og poetiske univers der senest blev fremhævet af flere musikmedier ved SPOT Festival.

Sidst men ikke mindst vil Roskilde Festival-aktuelle Farveblind levere et liveshow med deres mix af techno, house og pop.

Arrangementet er gratis.

Yderligere oplysninger hos:

Mikkel Iversen på tlf. 31 37 83 02

Om MellemRummet 

Non profit café drevet af frivillige. Overskuddet går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for at styrke menneskerettigheder og udrydde fattigdom.

PROGRAM 

16.30 – Guldimund

17.30 – Motorique

18.30 – Farveblind

19.30 – The Chairman

21.00 – Masasolo

Guldimund – ’Vi Krøller Og Vi Smelter’: 

https://www.youtube.com/watch?v=IBde5_8Yp4E

Motorique – ’Surfer’: 

https://www.youtube.com/watch?v=bLpdwP5Ih6I

Farveblind – 'Wasteful Talk': 

https://www.youtube.com/watch?v=NQGe-5q1DEs

The Chairman – 'How It Feels': 

https://www.youtube.com/watch?v=X-zG_OxDVSQ 

Masasolo – ’Really Thought She Loved Me’

https://www.youtube.com/watch?v=Zr-XIrBK5RE 

Også yderligere oplysninger hos:

Alexander Nicolas Truelsen | Communication, Campaign & Event Assistant 

  
Tel: +45 3028 3887 og e-mail: [email protected]