Gazas hospitaler lider under lange strømafbrydelser

Laurits Holdt

Med omkring 20 timer i døgnet uden fast elektricitetsforsyning har områdets hospitaler svært ved at få tingene til at fungere.

FN’s sundhedsorganisation skriver i en statusrapport for efteråret, at strømafbrydelserne har beskadiget eller ødelagt en del af hospitalernes udstyr. Manglen på elektricitet gør det også svært at indsamle, opbevare og transportere blod.

I det hele taget er hospitalernes service slidt langt ned. Lagrene af lidt under halvdelen, 43 procent, at 516 typer af basal medicin er tomme. 

Ifølge WHO bliver hospitalernes livreddende funktioner holdt i gang – men kun på grund af økonomisk støtte fra FN’s centrale nødfond, CERF. Herfra er der dog indtil videre kun støtte at hente til udgangen februar 2018.

En stor del af strømmen til Gaza kommer fra Israel og det er her, der i 2017 er blevet skåret i forsyningerne. Årsagen er, at de palæstinensiske myndigheder har reduceret betalingen.

De palæstinensiske områder – Vestbredden og Gaza – er splittet både geografisk og politisk. Det internationalt anerkendte selvstyre under ledelse af den politiske bevægelse Fatah har sæde i Ramallah på Vestbredden mens Gaza siden 2007 er blevet styret af den islamistiske bevægelse Hamas. 

Hvor Fatah i vidt omfang samarbejder med de israelske besættelsesmyndigheder har Hamas en mere konfrontatorisk tilgang. Det har i flere omgange ført til militære angreb fra israelsk side og de har forårsaget store ødelæggelser i den lille enklave, der ligger mellem Israel, Egypten og Middelhavet.

Enklavens to millioner indbyggere lider under økonomiske sanktioner, delvist ødelagt infrastruktur, mangel på arbejde og økonomiske muligheder samt en evig risiko for nye militære angreb.

Se FN’s opgørelse over, hvor mange timer Gaza havde elektricitet i 2017.