Gid statsministeren ville bruge ordet Verdensmål

gettyimages-mette_f
Statsministeren taler meget om klima. Klimaet er vigtigt, men klimaet er kun en del af hele den store bæredygtighedsdagsorden, siger professor.
Foto: Stephanie Keith/Getty Images
Kirsten Larsen

25. november 2019

Steen Hildebrandt holder omkring 200 foredrag om året, og de handler alle om FN’s Verdensmål. Om hvordan de 17 sammenhængende, bæredygtige udviklingsmål for afskaffelse af fattigdom, rent vand, større lighed, bæredygtigt forbrug, ren energi, fredelige samfund osv. er indbyrdes afhængige. Interessen for verdensmålene er stor og voksende, siger han til Globalnyt.

Læs også: Forstå FN’s verdensmål på tre minutter

Det er fra alle dele af det danske samfund, der bliver ringet efter Steen Hildebrandt, professor emeritus på Århus Universitet, adjungeret professor på Copenhagen Business School og Aalborg Universitet, formand for Folketingets 2030-panel og redaktør på flere bøger om målene. Foreninger over hele landet, forskellige faggrupper, kommuner og NGO’er, små og store virksomheder. En nylig undersøgelse viser, at det nu er 60 procent af Danmarks befolkning, der kender til de universelle mål.

“Men jeg hører ikke statsministeren sige Verdensmål. Nu hedder det klima. Klimaet er vigtigt, men klimaet er kun en del af hele den store bæredygtighedsdagsorden,” siger Steen Hildebrandt.

Hans vurdering er, at alvoren skal blive endnu mere tydelig, førend folketingspolitikerne rykker. Problemerne ved ikke at gøre noget, skal blive åbenbare, lige som de er blevet på klimaområdet, før landspolitikerne handler.

“Vi ved fra dette års status i FN, at fremskridtene på Verdensmålene er for få og for små, og at der også er områder, som det går tilbage for,” siger Steen Hildebrandt.

Læs også: Eksperterne viser en vej til FN’s Verdensmål

Virksomheder vælger Verdensmål
Virksomheder, civilsamfundet, mange kommuner og uddannelsessteder arbejder med Verdensmål. På mange forskellige niveauer. Der har særligt været store forhåbninger til, at den private sektor med ansvarlige investeringer ikke bare i Danmark, men også i udlandet, ville gøre den helt store forskel. 

“Der er en del forskning i ansvarlige investeringer, og jeg tror på, at erhvervslivets indsats på dette område kommer til at gøre en forskel, men jeg har ikke selv forsket i, hvordan virksomhederne bruger verdensmålene,” siger professor Steen Thomsen der er leder af Center for Corporate Governance og  forsker i erhvervsdrivende fonde på CBS.

Han fortæller, at der typisk vil være flere faser i en virksomheds arbejde med virksomhedsansvar  som i dette tilfælde Verdensmålene.

“Først er det noget, man siger. Så er det noget, man gør. Og endelig er det noget, man gør meningsfuldt. Den private sektor bliver bedre og bedre til det. I begyndelsen var der meget varm luft,” siger Steen Thomsen.

Steen Thomsen og Steen Hildebrandt er enige om, at nogle af de store virksomheder, som i forvejen arbejdede med områder, der fremmer Verdensmålene, har lagt sig i front. Det er virksomheder som Grundfos, Novo Nordisk, Vestas, Danfoss og Mærsk for eksempel.

“For de virksomheder er der også en god forretningsstrategi i Verdensmålene. Når Mærsk for eksempel vil sejle mere bæredygtigt, ja så handler det også om at være først i forhold til konkurrenterne,” siger Steen Thomsen.

Steen Hildebrandt peger også på nogle af de store rådgivningsfirmaer, som nogle, der har gjort Verdensmålene til en god forretning. Men han understreger også, at den del af den private sektor, der lige nu tjener på den universelle bæredygtighedsdagsorden, typisk er virksomheder, der har arbejdet med nogle af de problemstillinger længe før Verdensmålene blev vedtaget.

De svageste er ikke med
Der, hvor det ser ud til at knibe, ja det er de svageste, de fattigste de mest udsatte, de mest

Selv om det er for tidligt at henvise til forskningsresultater, vurderer både Steen Hildebrandt og Steen Thomsen, at de svageste ikke har mest gavn af private investeringer. Fattige og måske urolige områder tiltrækker ikke investeringer, og fattige mennesker har ikke megen købekraft. 

Steen Hildebrandt bruger medicin og vaccinationer som et eksempel. Mange mennesker har ikke råd til at købe den medicin, de har brug for. Det søger nogle store internationale fonde at råde bod på. Han peger også på Verdensbanken som en stor finansiel institution, der har en vigtig rolle at spille i netop områder, som ikke tiltrækker private investeringer.

Steen Thomsen peger på de store virksomhedsfonde, som uddeler mange midler, men først og fremmest i Danmark. De kunne i højere grad tænke globalt og på netop de ikke kommercielt attraktive områder.