Google lancerer “letvægts-søgemaskine” i Afrika

stars-foundation
Forfatter billede

Den nye søgemaskine, som kun fylder 5 megabit i lagringsplads på telefonen, bliver i første omgang tilgængelig i 26 lande i Afrika syd for Sahara. Google Go blev ved udgangen af 2017 lanceret i Indien og planen er, at søgemaskinen skal lanceres i flere lande, herunder Brasilien og Indonesien.

Google Go sparer, ifølge Google, op mod 40 procent data gennem søgeoptimerng, som reducere den tid og dermed datamængde, det tager at nå frem til søgningsresultater. Google samarbejder i øjeblikket med regionale telegiganter som MTN og Vodacom for at sikre, at søgemaskinen kan fungere med internetforbindelser, der svarer til rudimentære netværk som 2G, oplyser virksomheden.

Se oversigt med tal og tabeller for internetdækning og mobiltelefoner globalt og regionalt i 2017 hos Den Internationale Telekommunikations Union her   

Google Go er ikke den første letvægts-app, som er blevet lanceret i Afrika. I 2017 lancerede Google YouTube Go i Nigeria; en version af YouTube, som giver brugere mulighed for downloade i stedet for at streame videoer og dermed spare dataomkostninger.

Facebook lancerede i 2016 Facebook Lite i Afrika, som det første sted. Lite er designet til at køre på langsommelige internetforbindelse og forbruger mindre hukommelseslagring på mobiltelefoner – appen er netop blevet lanceret i USA og er i dag tilgængelig i flere end 100 lande.

Kilder: ITU, Google, Mail and Guardian