Gå til hovedindhold

Mobile menu

Serie om DMDP partnerskaber V:
Hjælp til det svage led - Arla og SEGES skal styrke værdikæden i mejerisektoren i Nigeria

I Nigeria skal værdikæden i mejerisektoren nu boostes med Danida penge. Projektet kan supplere Arlas 30-årig tilstedeværelse med et omdømme som international partner, der kan bidrage til opfyldelse af et nigeriansk ønske om mere selvforsyning på mælkeområdet. SEGES, Landbrug & Fødevarer og Care er med. Alt sammen i samarbejde med pastoralister på græsrodsniveau. 

CC BY Karen Marshall/ILRI

I Nigeria skal værdikæden i mejerisektoren nu boostes med Danida penge. Projektet kan supplere Arlas 30-årig tilstedeværelse med et omdømme som international partner, der kan bidrage til opfyldelse af et nigeriansk ønske om mere selvforsyning på mælkeområdet. SEGES, Landbrug & Fødevarer og Care er med. Alt sammen i samarbejde med pastoralister på græsrødderne.

Efterspørgslen på mælk i Nigeria er enorm. Så stor, at den lokale mælkeproduktion ikke har kunnet følge med. Kløften har skabt grundlag for Arlas eksport af mælkepulver til Nigeria igennem de sidste 30 år under brandet Dano. Og denne eksport er gået godt. ”Jeg har mødt én, der troede at Dano betød mælk. Det må man kalde succesrig branding” siger Irene Quist Mortensen, Corporate Responsibility Arla International, projektets business partner.

Men nu er Arla gået sammen med Landbrug & Fødevarers videnscenter, SEGES, samt Care Danmark og lokale interessenter om et projekt, der for Danida Market Development Partnership’s midler skal styrke værdikæden i mælkebranchen i Nigeria. Målet er at forøge graden af selvforsyning, fødevaresikkerhed og ernæring i landet og samtidig reducere Nigerias afhængighed af importeret mælk. Selvom konsortiets diagnose af værdikæden i Nigeria påpeger en række svage punkter, mener de, at målet er realistisk. Markedet for mælk bør være stærkt nok til at trække de forskellige led ud af det nuværende kapacitetsunderskud.

Løsningen ligger i helheden

Men, markedet kan ikke gøre det alene. ”Der er alt for mange lokale faktorer, der skal udvikles før at markedet kan fungere som det skal, og det kræver en kæmpe kapacitetsopbygning lokalt for at få dette her til at fungere” siger Quist Mortensen. ”Sektoren skal gøres klar til at bedrive moderne business, og det kan en enkel virksomhed som Arla ikke gøre alene, men vi kan hjælpe til det i samarbejde med andre” siger hun.

Målsætningen er derfor at løfte kædens samlede potentiale ved målrettede interventioner overfor især mejerier og mælkeproducenter. ”På sigt skal den bæredygtige mælkesektorudvikling ske på baggrund af lokalt produceret mælk” siger Jørgen Korning, programleder hos SEGES, projektets ikke-kommercielle partner, der skal bidrage med sektorviden om værdikæden. ”Det er der ikke mange, der har haft held med indtil videre. Så vores strategi er, at vi ser på hele værdikæden. Vi kigger på hver enkelt led, så hele kæden sammentænkes. Det nytter for eksempel ikke noget at øge mælkeproduktionen, hvis transportkapaciteten ikke passer. De enkelte led i kæden skal balanceres. Det er den grundlæggende tankegang", forklarer han.

Og når hele værdikæden er genstand for indsatsen, betyder det også, at der er mange forskellige interessenter og mange forskellige aktører involveret. Ifølge Quist Mortensen betyder det, at et godt samarbejde i sektoren er afgørende for projektets succes: ”Vi har en klar multi-stakeholder tilgang, hvor vi samler aktørerne i sektoren. Vi ser på flaskehalse, og koordinering og dialog for at fremme en bæredygtige udvikling. Så vi kan med rette tale om market development partnership”
Men hvilke konkrete udfordringer er det så, at projektet skal tackle?

Fra pastoralist til business-orienteret mælkeproducent

Konsortiets analyse er, at der skal ses på en række udfordringer, hvoraf selve mælkeproduktionen hos pastoralister er den mest komplekse. Her er tilgangen, at konsortiet skal ud og arbejde med pastoralisterne, betegnelsen for kvægbønder der i varierende grad er nomader. Pastoralister ser typisk mælkeproduktion som blot en sekundær effekt af hovedaktiviteten, som er kvægavl. For denne målgruppe kan det være en stor ændring at skulle indgå som det første og afgørende led i en kommerciel værdikæde.

”Hvis man ikke vil påvirke kulturen, så skal man blive hjemme”

Her har konsortiets tilgang været at samarbejde med grupper af pastoralister, hvor der allerede er tegn på, at der er sket en udvikling i kulturen fordi, som Quist Mortensen siger, ”det er for dristigt at gå ind i områder, der er meget traditionelle, fordi det kræver en for stor ændring i det lokale mindset, hvis et projekt skal lykkes.”

Korning uddyber, ”det er vigtigt at se på vores partnere og spørge hvad de kan og hvad de ikke kan”. Han fortsætter ”hvis man har en fast filosofi om, at man ikke vil påvirke kulturen, så skal man blive hjemme. Vi vil bestemt ikke gennemtvinge en ændring, men vi kan tilbyde nogle konkrete valg ved at demonstrere, hvordan en velfungerende produktion kan se ud og hvad den har af fordele".

Quist Mortensen tilføjer: ”Dét, vi tilbyder er at satse på mælk som et kommercielt produkt samt en strategisk udvikling af sektoren, hvilket er noget helt andet end den traditionelle pastoralist tilgang, hvor en ko har en værdi i sig selv – nærmest som en slags omvandrende guldbarre. Her er mælk jo bare et biprodukt. ”

Ifølge projektets præsentationsmateriale ”The Milkyway Partnership Nigeria” skal op mod 1.000 mælkeproducenter trænes. ”Det lyder af meget” siger Korning, ”men dét man skal huske er, at mælkeproduktionen per ko er lav lige nu, nemlig cirka 1 – 3 liter om dagen.  Det bliver ikke til så mange liter mælk, men det er her vi skal byde ind, fordi fundamentet for det hele ligger her, så det skal være i orden”.

Et andet område som der skal fokuseres på hos de pastorale kvægbønder er spørgsmålet om en professionel tilgang til håndtering af mælken. Der kommer fokus på den generelle hygiejne og pasteurisering, hvor der er behov for både træning og investering, ifølge Korning.
Hertil lægges forvaltning af kvægbestanden, der rummer emner som det rigtige foder, adgang til vand i passende mængder, at køerne skal holdes samme sted i længere perioder og at malkekøerne skal holdes for sig. ”Hvis man vil have en effektiv produktion i gang, står en mere professionel tilgang til cow and farm management helt centralt” siger Korning.

”Arla endorsed brands” lavet på lokale mejerier af lokal mælk leveret af lokale kooperativer

Rammen for at de forskellige udfordringer kan løses er, at der etableres forretningsorienterede organiseringer af kvægbønderne. Konsortiet har identificeret to såkaldte farm clusters. Det ene er organiseret som et kooperativ. Det andet består af en professionel og moderne kvægfarm, der er omgivet af lokale pastoralist mælkebønder. I alt er der tale om en målgruppe på 800 – 1000 pastoralister.

Projektet vil styrke inklusionen af mælkebønder i en moderne forretningsorienteret mælkeværdikæde, hvor mælkebønder får kontrakter til at levere mælk til to mejerier, som er samarbejdspartnere i DMDP projektet. Mælken skal bearbejdes til produktion af mejeriprodukter, der kan sælges på det lokale marked. Om end de endelige produkter endnu ikke er identificeret, har Arla forpligtet sig til at udvikle disse, i samarbejde med de lokale mejerier, til afsætning som ”Arla endorsed brands”.

På denne måde er kooperativerne det uundværlige køretøj for at gennemføre både projektets forretningsmæssige og de udviklingsmæssige dimensioner. Og det er her, at Care Danmark, en af projektets partnere, kommer ind i billedet. Anne Højmark Andersen, programkoordinator hos Care Danmark, siger ”Vores opgave er at fremme andelstanken. Vi starter med få farm clusters, hvor vi så konsoliderer resultaterne, med henblik på at få flere hen af vejen”.

Selvom Care Danmark ikke er tilstede i Nigeria, har de arbejdet i bl.a. Niger i over 20 år, hvor de igennem mange år har støttet pastoralister med Danida penge. Her er fokus også på udvikling af modeller til mælkeproduktion. ”Det som vi bringer ind i konsortier er vores viden om hvordan man organiserer bønder og skaber dialog med aktører i værdikæden, hvor centrale dimensioner er jordrettigheder og kvindernes deltagelse” tilføjer Anne Højmark Andersen. Samarbejde med den private sektor er rigtig vigtigt for at sikre en bæredygtig udvikling og for os går det hånd i hånd med den traditionelle udviklingsbistand” siger hun ”og det her er en mulighed for os at sikre, at det kan ske”.

Care Danmark er, som ikke-kommerciel partner, lead i et konsortium med Chr. Hansen a/s i et af de øvrige DMDP projekter finansieret af pilotrunden i 2016.

To øvrige dimensioner fuldfører helhedstænkningen:

Mejerierne og den uafbrudte kølekæde

For det første er en væsentlig udfordring mejerierne, hvor der er brug for en mere koordineret investering i udstyr og teknologi og en sikker mælkeleverance. ”Selvom mejerierne er dygtige og generelt fungerer, skal de oprustes og deres mælkeforsyninger skal sikres, hvis de skal kunne levere mejeriprodukter i en kvalitet og kvantitet som er kommerciel bæredygtigt” siger Korning. Der forventes investeringer på et niveau omkring 20 mio. kr. fra bl.a. udviklingsbanker, investeringsordninger for ulande og Arla.

Og for det andet, skal der også tænkes på koblingen fra pastoralist til mejeriet, hvor det bl.a. er afgørende at kølekæden er sikker. Her ses der også behov for investering, som kan sikre, at man får mælken ind til mejerierne på en måde der ikke truer mælkens kvalitet.

Men hvad får de danske partnere får ud af deres engagement?

Strategiske interesser og ”den helt store klinge”

Quist Mortensen forklarer grundtanken: ”Vi regner med af de lokalt-produceret mejeriprodukter kan være en mindre forretning sideløbende med vores allerede eksisterende import af mælkepulver, men det er ikke dét, som vores DMDP engagement er drevet af. Det vigtige for os er, at vi er med til at styrke den lokale værdikæde. Der er ikke nogen modsætninger her: markedet er kæmpe stort så der er nok plads til alle, ligesom selvforsyning er et højt politisk ønske i Nigeria. Hvem ved om udviklingen på sigt kan medføre, at Arla kan lave mejeriprodukter til det lokale marked, der bruger både lokal og importeret mælk eller måske, hvis man skal op på den helt store klinge kunne man ligefrem på sigt håbe på en nigeriansk mælkeeksport til landene i regionen”

Og her ligger der en klar strategisk interesse for både Arla og SEGES.

For Arlas vedkommende, selvom der ikke er nogen direkte kommerciel kobling mellem Arlas import af EU-produceret mælk og det aktuelle DMDP-projektet, er forbindelsen mellem de to, at Arla som velkendt international mejerikoncern med betragtelig know-how, kan være med til at indfri et mål som Nigeria selv har defineret og prioriteret, nemlig local sourcing. ”Det kan vi kun gøre på grund af vores ekspertise og på grundlag af vores forståelse for den lokale kontekst” siger Quist Mortensen.

I den forstand, kan DMDP projektet hjælpe med at omsætte Arlas tilstedeværelse igennem mange år til et strategisk engagement der, isoleret set, ikke giver et imponerende økonomisk afkast men derimod, i en bredere optik, beskytter Arlas langsigtede adgang til det nigerianske marked i et land der i stigende omfang tænker protektionistisk. Og i dette perspektiv, er der meget på spil. Hovedparten af Arlas afsætning af mælkepulver i regionen sker i Nigeria, der er identificeret i Arla’s Good Growth 2020 Strategy som et af fire globale vækstmarkeder, inkluderende Kina, USA og Rusland. Og med en Memorandum of Understanding underskrevet med Nigerias regering i 2016 vedrørende udvikling af mejerisektoren, er det politiske arbejde allerede gjort. ”DMDP projektet passede som fod i hose” siger Quist Mortensen.

”Dansk landbrug kan noget unikt”

For SEGES og Landbrug & Fødevarer, giver DMDP projektet i Nigeria muligheden for at udvikle og afprøve en model for dansk engagement i både forretning og udvikling på den internationale bane. ”Dansk landbrug og danske fødevarevirksomheder kan noget helt unikt i verden i forhold til fødevaresikkerhed og i forhold til høj kvalitet af produkterne. Begge ting er efterspurgte. Hvis vi kan løfte projektet i Nigeria op som et pilotprojekt med nogle nye principper, hvor vi identificerer processer og mekanismer, der kan få det til at fungere, så er projektet potentielt meget bredere end kun mælk i Nigeria.  Det handler om at udnytte danske virksomheders muligheder, lokale jobs og som inspirationskilde, hvor spørgsmålet er, om vi skal gå ind på en anden måde i udviklingslande? ” forklarer Korning.

Fra dette perspektiv giver DMDP projektet både Arla og SEGES mulighed for strategisk engagement og læring, der kan være nyttig, og rentable, på den længere bane.

Fakta om projektet "Milky Way Partnership Nigeria":

Key business partner: Arla International

Andre business partnere: 2 nigerianske mejerier

Key non-commercial partner: SEGES/Landbrug & Fødevarer

Andre danske partnere: Care Danmark

Andre nigerianske partnere: CORET

Budget: MDKK 8 fra Danida, MDKK 6,5 fra Arla International

Tidsramme: 5 år