Hvad med et job på Projektrådgivningens sekretariat? – så kig her

Redaktionen

Projektrådgivningens sekretariat i Århus søger en sekretær til administrative opgaver – gerne med interesse for u-landsarbejde.

Vi søger en sekretær, der skal servicere sekretariat og forening på det administrative område.

Vi tilbyder: 

– et spændende og dynamisk arbejdsklima i en lille og meget aktiv personalegruppe
– en bred og udadvendt kontaktflade med relationer til den tredje verden
– et samarbejdende sekretærteam
– en central rolle i vore administrative funktioner
– kreative udfoldelsesmuligheder

Vi forventer:

– en grundlæggende interesse og sympati for folkeligt arbejde i u-landene
– et gedigent og bredt sæt af traditionelle administrative kvalifikationer
– lyst og kapacitet til at arbejde fleksibelt og med flere forskellige opgaver i gang
– stor erfaring med brug af edb (Office-pakken inkl. Access og FrontPage, Concorde C5 Light, mailhåndtering, netbank – og evt. Adobe PageMaker og PhotoShop)
– lyst og kapacitet til at udvikle og vedligeholde administrative procedurer og rutiner

Der søges en sekretær med 35 eller 37 timer om ugen efter ønske. Der er i forvejen ansat en deltidssekretær. Lønvilkår i henhold til aftale med HK/stat. Indplacering på løntrin efter aftale/ kvalifikationer.

Inden du søger jobbet, forventes du at have læst jobprofilen, som kan rekvireres på mail [email protected] eller ved telefonisk henvendelse til sekretariatet på 86 12 03 42, hvor yderligere oplysninger også kan indhentes. Du kan også tage et kig på www.prngo.dk.

Ansøgningsfrist: den 18. august med morgenposten/ om morgenen.

Samtaler gennemføres i uge 35 med ansættelse den 1. september eller 1. oktober.

Projektrådgivningen er en sammenslutning af små og mellemstore NGOer i Danmark, som arbejder med – eller ønsker at arbejde med – projekter i u-lande.

Foreningen driver i den forbindelse et sekretariat, der med støtte fra Danida tilbyder kursus- og rådgivningsvirksomhed overfor de p.t. 176 medlemsorganisationer. Sekretariatets ansatte er 4 NGO-konsulenter og en sekretariatsleder samt 2 sekretærer.