Citat
”He had always thought white people had it easier, in this country anyway, where it seemed that everyone treated them as special, but after everything that he had gone through since yesterday, he wasn’t so sure any more. Everything conspired to make him stand out. This whiteness that separated him from everyone he knew.”
Forfatteren Igoni A. Barrett blev på Africa Writes i London sidste sommer rost som et af Afrikas nye helt store talenter i forbindelse med udgivelsen af debutromanen Blackass. Og det er der god grund til for han har med Blackass leveret et velskrevet og underholdende stykke fiktion i en storbyskildring af livet i Lagos.
Historien handler om Furo Wariboko der en morgen, hvor han skal møde ind til en jobsamtale, vågner til noget af en bizar situation. Natten over har skæbnen spillet ham et puds og udstyret ham med hvid hud, grønne øjne og rødt hår. Herfra følger vi Furo på en uforudsigelig rejse gennem Lagos i et desperat forsøg på at undgå både venner og familie mens han stabler et helt nyt liv på benene.
Bogen kan læses på flere måder, men romanens overordnede præmis er den klassiske what if. Hvad ville man gøre, hvis man en dag vågnede op med en ny hudfarve?
Er man Furo Wariboko, tager man afsted til jobsamtalen uden at lade familien få færden af forvandlingen. For ens nye identitet skal i hvert fald ikke stå i vejen for muligheden for at lande et job ovenpå mange års ledighed efter endt uddannelse. Derefter flygter man.
Valget om at forlade sin familie uden varsel er, ifølge Furo, for at spare sin familie for de problemer, der måtte opstå, hvis de nogensinde fandt ud af, hvad der var hændt ham. På den anden side må det også være svært at greje, hvordan man forklarer sine nærmeste at man pludselig vågnede op med en anden hudfarve. Beslutningen giver en følelse af et liv i frit fald. Hvad der er i vente, er hverken åbenlyst for Furo selv eller for læseren. En ting er dog sikkert; hans beslutning om at gå under radaren flytter ham længere og længere væk fra en genforening med sit gamle liv.
Kafkask satire
Som læser tror man ikke sine egne øjne, når man fordøjer de første linjer af Blackass. Historien er absurd på en tragikomisk måde, men man hopper hurtigt med på forfatterens what if som udgangspunktet for en interessant, anderledes og morsom fortælling. Som kun fiktionens verden nu engang kan levere det. Og vinklen er med til at fremprovokere alle de spørgsmål, vi sidder med som læsere, og herved drive bogens handling frem. Man vil vide hvad Furos næste træk er. Samtidig er hans forvandling også fundamentet, der lader Barrett forholde sig kritisk til samfundsnormer og –strukturer.
Furo opdager hurtigt flere af de privilegier, man har som hvid mand i Lagos. Det vælger han at udnytte og det er svært at lade være med at læse samfundet der skildres i bogen som en kommentar til Nigerias selvopfattelse og tendensen til at forskelsbehandle og fremstille hvide mennesker som hævet over andre på grund af deres hudfarve. Med sit nye udseende lander Furo for eksempel hurtigt et job som marketingchef på et forlag, flytter ind hos en kvinde, han tilfældigvis møder i et eksklusivt shopping center og skaffer et pas uden det store besvær.
Furo uvante situation fremstår gennemgående som tragikomisk, hvis ikke på grænsen til det bizarre. Særligt når han fortæller folk sit navn og de mistroisk ser på ham. Alle stiller spørgsmålstegn ved, om det mon nu også kan passe, at han har et nigeriansk navn og taler nigeriansk pidginengelsk. Hans lyse hud peger jo i en helt anden retning.
Og selvom der er fordele ved hans nye identitet, kommer der mange dumme spørgsmål og kommentarer, og det tvinger Furo til at opleve Lagos på ny: ” ’But you be albino?’ … she kept her questioning gaze on Furo, and so he shook his head no. ’I’m not an albino,’ he confirmed. ’Ewoo!’ the woman exclaimed. ’You be oyibo (red. hvid) true-true!’”
Furo går ikke længere i ét med resten af befolkningen, og den konstante observation, der følger med hans nye fremmedhed, afføder en selvbevidsthed i rollen som minoritet. Og sådan er der i bogen en løbende refleksion over, hvordan andres forventninger og fordomme påvirker måden, vi opfatter os selv på.
Fra race til køn til sociale medier
Legen stopper dog ikke her. Til sin store skræk går det op for Furo at skæbnen har spillet ham endnu et puds: hans bagdel er stadig sort. Han skal med andre ord ikke føle sig for komfortabel med den nye identitet, men i sin frustration forsøger han sig alligevel med afblegningssalve og andre produkter, der kan gøre den fysiske transformation endelig. Derudover er Furo selvsagt tvunget til hurtigt at finde på en historie, der passer til den identitet, han er i gang med at kreere.
I løbet af sin transformation møder han Igoni, en transkønnet forfatter, som hurtigt kommer på sporet af Furos forvandling og det tilføjer et ekstra lag i fortællingen om identitet under udvikling. Omdrejningspunktet er altså ikke kun etnicitet og race, men også køn og kønsroller. Man kan vel kalde det identitetskonstruktion på et generelt plan. Og det emne kommer ikke kun frem i samtaler mellem personerne og Furos private refleksioner, men illustreres desuden i diskussioner på sociale medier i bogen. Forfatteren dvæler kort sagt ved individets identitet som et selvkonstrueret narrativ.
Men køber vi så historien?
Spørgsmålet er så om vi som læsere overhovedet kan forholde os til sådan en spøjs størrelse som Blackass nu engang er. Mit svar er ja. Hvis vi vel at mærke først har godkendt den pagt, der indgås på første side. Ved at stille spørgsmålet what if? giver det Barrett frit spil til at lege med identitetskonstruktioner og på alternativ vis undersøge samfundsnormer og –strukturer i en nigeriansk kontekst.
Overordnet fremstår Furo usympatisk, kompromisløs og egoistisk, og man kunne måske mene at det gør ham svær at forholde sig til som hovedperson. Men samtidig er hans selviske natur med til at drive plottet og det munder ud i nogle morsomme, akavede og ikke mindst spændingsfyldte situationer.
I modsætning til flere af de hovedpersoner fra den afrikanske immigrantlitteratur, der er populær på det danske marked for tiden, er Furo forankret og godt tilfreds med livet i den pulserende storby, han er vokset op i.
Andre verdensdele kommer kun på tale, når der gøres grin med fordommen om at alle nigerianere drømmer om at rejse udenlands. Den vestlige verden er ikke omdrejningspunkt, ej heller et mål for vores hovedperson.
Det er et frisk pust på den litterære scene og det ville være spændende at se en roman som denne oversat til det danske marked. Hertil skal det dog nævnes at forfatteren heller ikke giver et udelukkende rosenrødt billede af Lagos, men for eksempel også kommenterer på den korruption, der eksisterer blandt politi og andre instanser i Nigeria.
Blackass er en kompromisløs skildring af livet i Lagos og ikke mindst en humoristisk refleksion over nogle af de aspekter, der påvirker menneskers liv på den ene eller den anden måde.
Blackass blev udgivet for første gang i England i juli 2015 og udkommer på det amerikanske marked i dag (d. 01.03.2016).
Titel: Blackass
Forlag: Chatto & Windus (Storbritannien) / Graywolf Press (USA)
Forfatter: Igoni A. Barrett
