Gå til hovedindhold

Mobile menu

Hvad vi kan lære af den varme sommer?

Investeringer i grøn energi, reduktion af CO2-udslip, flere penge til klimatilpasning i både rige og fattige lande, og hjælp til de mennesker rundt om i verden, der mister eller taber på grund af klimaforandringernes effekter, er værd at bruge penge på.
Sverige har været hårdt ramt af skovbrande i år. Også Sydeuropa mærker det varme, tørre vejr.

Sverige har været hårdt ramt af skovbrande i år. Også Sydeuropa mærker det varme, tørre vejr.

Pixabay

Tørke i Danmark, skovbrande i Sverige og Grækenland, en dødbringende varmebølge i Japan. De rige lande har i de seneste måneder fornemmet nogle af de alvorlige konsekvenser, som forskerne taler om i deres klimastudier.

Ekstreme temperaturer og naturkatastrofer er desværre allerede hverdag for mange fattige lande. Lande, hvor de ofte ikke har adgang til ismaskiner, kølingssystemer og vifter, som vi, i de rige lande, er så glade for i varmen.

Klimaforandringerne er her, og tiden for at gøre noget krymper. Er der så noget, vi kan lære af den varme sommer? Er der noget, vi kan gøre bedre fra nu af?

Løfter om at hjælpe fattige lande glemmes

En ting, som svenskerne i hvert fald har lært er, at det er vigtigt at være parat. Det er meget muligt, der kommer en tør og varm sommer med nye skovbrande og dårlige høstresultater. Det skal vi forberede os på. I klimasprog kaldes det ”tilpasning”, og det er noget ulandene også har fokus på.

Hvis man ikke tilpasser sig klimaforandringernes effekter, kan mennesker drives på flugt, og risikoen for konflikter øges.

Men fattige lande kan ikke løfte den opgave alene. De har brug for vores hjælp og støtte. Og det har vi lovet dem.

Desværre har mange rige lande generelt svært ved at leve op til de løfter. En ny rapport viser for eksempel, at EU blot giver en tredjedel af sin klimastøtte til tilpasning. Det er et problem, som politikerne i de rige lande er nødt til at tage alvorligt.

Vigtig debat om tab og skader

I både Sverige og Grækenland har mennesker været nødt til at forlade deres hjem på grund af skovbrandene. Hvis man mister sit hjem, ejendele eller jord i en klimarelateret katastrofe, taler man i klimadebatten om ”tab og skader”. Det er noget, de rige lande generelt ikke vil forholde sig til, da det kan lede til forventninger om kompensation.

Men når mennesker i de rige lande mister deres hjem eller jord, er spørgsmålet pludseligt mere relevant. Svenske landmænd er allerede blevet lovet hjælp fra den svenske stat, da landmændene forventer at gøre store tab på grund af tørken. Danske landmænd kan nok forvente lignende initiativer.

Når fiskere i Bangladesh mister deres huse i en cyklon, eller når en hyrde i Kenya mister sit kvæg på grund af tørke, har de også brug for hjælp. Det er derfor debatten om ”tab og skader” er så vigtig i klimaforhandlingerne. Og derfor er det også en vigtig læring at tage med sig fra årets sommer.

Klimaforandringer kan få samfund til at bryde sammen, og der kan være brug for en hjælpende hånd til at komme videre.

Skader for milliarder

En tredje læring handler om penge. Vi ved stadig ikke, hvor meget den varme sommer har kostet de rige lande. I Sverige vurderer man, at skaderne blot i tab af skov, svarer til en værdi af 650 millioner kroner.

Hvor meget danske landmænd mister på grund af tørken er stadig uklart, men Landbrug & Fødevarer vurderer et tab på 4,5 milliarder.

Tallene viser, at det giver mening at tage klimaforandringerne alvorligt.

Investeringer i vedvarende energi, initiativ for at reducere vores udslip, flere penge til klimatilpasning i både rige og fattige lande, og hjælp til de mennesker rundt om i verden, der mister eller taber på grund af klimaforandringernes effekter, er værd at bruge penge på. Det kan vi lære af årets sommer!