Hvem skal modtage CISUs Initiativpris 2018?

cisu_initiativpris_2017
Direktør i Danwatch, Jesper Nymark, får overrakt CISUs Initiativpris af Katja Thøgersen Staun (IMCC) og Jon Clausen (AXIS) fra CISUs bestyrelse.
Foto: Kim Jensen, CISU
Laurits Holdt

CISUs initiativpris uddeles hvert år på CISUs generalforsamling og går til en person eller organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og/eller mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion.

Tidligere år er prisen gået til Danwatch, Rapolitics, Operation Dagsværk, Styregruppen for Verdens Bedste Nyheder i Roskilde og Omegn, Dan Larsen fra Verdensnyt.dk, Afrika Kontakt, Hammershus Fairtrade, Randers Millenium og Jesper Søe fra Globalnyt.dk.

Prisen består af en statuette af kunstneren Jens Galschiøt og en check på 10.000 kr. Prisen uddeles af CISUs bestyrelse på generalforsamlingen den 21. april. 

Læs mere om prisen her 

Forslag til kandidater sammen med en kort begrundelse sendes til Andrea Kiel Christensen fra CISUs sekretariat på [email protected], senest den 5. marts 2018. Bemærk venligst, at indstillinger kun tages i betragtning, hvis de lever op til prisens formål, som beskrevet ovenfor.