Gå til hovedindhold

Mobile menu

Hvor skal vi hen, du?

Danmarks forsvar er de seneste år blevet kraftigt beskåret som resultat af politiske ønsker om at høste fredsdividenden. Billedet er nu vendt. Verden og Rusland ser mindre fredelig ud end ved indgåelsen af det forrige forsvarsforlig.

Flyvevåbnet

Vore alliancepartnere i NATO giver jævnligt udtryk for en forventning om, at Danmark bidrager mere til det fælles forsvar. Det tegner derfor til, at de igangværende politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig vil føre til et øget forsvarsbudget, flere soldater og genskabelse af (nogle af) de bortsparede kapaciteter.

Jeg har det godt med styrkelsen af forsvaret, forbedringerne er hårdt tiltrængte. Men jeg savner en offentlig dialog om anvendelsen af forsvaret. Skal vi sende alle vore soldater og ressourcer til udvalgte lokaliteter i København, langs grænsen til Tyskland, et par hundrede mand i Estland, noget på Grønland og til koalitioner i Irak og Afghanistan?

Bør vi ikke også kunne bidrage til fred, stabilitet og udvikling i krigshærgede lande i bl.a. Afrika?

Stærkt underbemandede missioner

Vestlige lande som Danmark er efterhånden et sjældent syn i FN´s fredsbevarende missioner i bl.a. Nordafrika. Det er ellers her krigene foregår, og hvor der brug for hjælp, også militært, i nærområderne. Fred og sikkerhed for civilbefolkningen er en forudsætning for, at folk kan opbygge deres lande, sikre uddannelse af børn og unge, samt at virksomheder og landbrug kan udvikle sig og skabe jobmuligheder.

FN´s forsøg på at skabe fred og stabilitet i Afrika foregår med nogle stærkt underbemandede fredsbevarende missioner i lande som Sydsudan og Mali. Der mangler typisk afgørende kapaciteter og kvalitet i udførelsen af de nødvendige sikkerhedsopgaver, såsom beskyttelse af flygtningelejre og andre civile. Sikkerhedsrådets mandater fastsætter dette som prioriterede opgaver ”within capabilities”, men der er reelt betydelige forskelle mellem illusionerne i New York og hovedstæderne i forhold til virkeligheden på jorden.

Et meget praktisk eksempel: I Kosovo indsatte NATO over 50.000 veludrustede soldater støttet af kampvogne, artilleri og kampfly i et område på 11.000 km2. I Sydsudan har UNMISS ca. 12.000 dårligt udrustede og mindre veltrænede soldater uden ildstøtte til et område på 850.000 km2. Det er en illusion, at UNMISS kan løfte opgaven, de krigsførende parter out-matcher FN på alle områder.

Resultatet er ufattelig mange dræbte og sårede civile, tusindvis af flygtninge og internt fordrevne og et land som taber endnu en generation på gulvet.

Historisk lavt bidrag

Danmarks bidrag med soldater og kapaciteter til FN´s fredsbevarende missioner er nu historisk lavt med under 60 personer samt et transportfly til Mali i korte perioder.

Det er derfor vigtigt, at forligspartierne ikke bare taler opbygning af forsvaret og genskabelse af kapaciteter. Støtten til FN i form af bidrag med afgørende kapaciteter som minerydning, transporthelikoptere, felthospitaler, dygtige stabsofficerer og transportfly bør skrives ind i forligsteksten.

Forsvaret bør indrettes, så vi kan levere de mest efterspurgte kapaciteter til missionerne. Herudover bør vi kunne yde træningsindsatser til lande, som sender mindre veluddannede styrker og så bør vi i øvrigt bidrage til FN´s igangværende reformproces.

Vi kan så meget mere – også på FN-området.