IMF lægger Mozambique på is

3866517023_04b95e3ddf_o
Catembe, Mozambique
Foto: Rosino/Flickr
Forfatter billede

Mozambiques premierminister Agostinho do Rosario rejste i denne uge til Washington, hvor han, ifølge det mozambikanske nyhedsbureau AIM, kunne bekræfte, at gælden på 1 milliarder USD ikke var blevet afrapporteret til den Internationale Valutafond (IMF).

De 1 milliard USD, er penge som regeringen har lånt af Credit Suisse og den russiske VTB bankm skriver Bloomberg Afirca.

Mozambiques finansminister Adriano Mleiane har ellers tidligere afvist forlydenheder om den mørklagte gæld med henvisning til, at der var tale om “forvirring”.

Det fulde omfang af Mozambiques gæld er stadig uklart og den seneste afsløring har skabt endnu større usikkerhed om det sande billede. I sidste uge udtale finansministeren, også i Washington, at landets gæld var på 11 milliarder USD, men hans talsmand hjemme i Mozambique sagde, at gælden var på 8 milliarder USD.

IMF har udtrykt stor bekymring over udviklingen og Antionette Sayeh, som er direktør for IMF´s Afrika kontor udtaler til IMF´s hjemmeside at “de hidtil mørklagte lån, er på mere en 1 milliard USD og vil have stor indvirkning på vores vurdering af Mozambiques makro-økonomiske situation.”