IMS: Åben hetz mod medier truer demokratiet

800px-memorial_to_daphne_caruana_galizia_ethan_doyle_white
Man behøver ikke tage til Rusland eller Filippinerne for at finde eksempler på journalister, der blev dræbt på grund afderes arbejde. På Malta blev Daphne Caruana Galizia dræbt af en bilbombe.
Foto: Ethan Doyle White (wikimedia/CC/arkiv)
Forfatter billede

Åben hetz mod medier og journalister er ikke længere forbeholdt verdens diktatorer. Det mener Jesper Højberg, som er direktør for International Media Support (IMS).

Den skræmmende udvikling, hvor uafhængige mediers arbejde og journalisters legitimitet og troværdighed åbent bliver forsøgt undergravet, er kun blevet mere tydelig det seneste år, mener han.

”Det er en tendens, vi skal tage yderst alvorligt, fordi den truer vores demokratiske samfundsmodel,” siger Jesper Højberg.

”Det demokratiske immunforsvar må træde i karakter, hvis den frie presse skal overleve,” understreger han i en pressemeddelelse fra IMS.

Skattekroner og terrorlov bruges mod fri presse

At situationen er slem, viser friske tal og rapporter fra både Reporters without Borders (RSF), Freedom House og The Economist Intelligence Unit, der alle måler på graden af demokrati og frihedsrettigheder.

I sidstnævntes Democracy Index 2017 gik hele 89 lande tilbage i forhold til året før. Hos Freedom House dokumenterede man allerede sidste år, at 45 procent af verdens befolkning lever i områder, hvor medierne ikke er frie, og at færre end hver syvende verdensborger bor i et land med en fri og uafhængig presse.

”I lande hvor frie medier i forvejen længe har haft trange kår, ser vi hvordan autoritære ledere ikke bare fortsætter med at fængsle journalister, men også lærer af hinanden og blokerer udvalgte medier og onlinetjenester og bruger skattemyndigheder og terrorlovgivning til at inddæmme den kritiske journalistik. Det gælder blandt andet i lande som Filippinerne, Rusland, Egypten, Tyrkiet og Aserbajdsjan,” siger Jesper Højberg.

”Desværre ser vi også, hvordan politikere i europæiske demokratier ændrer på lovgivningen for bedre at kontrollere medierne til skade for pressefriheden. Og så er det helt uhørt og dybt bekymrende, at to journalister det seneste år er dræbt på europæisk territorium på grund af deres kritiske undersøgelser af korruption og magtmisbrug i Malta og Slovakiet,” siger Jesper Højberg.

Mindes dræbte journalister

Årets tema for Verdens Pressefrihedsdagen fokuserer netop på mediernes kritiske samfundsrolle og mulighed for at holde magthaverne til ansvar, men understreger også de offentlige institutioners ansvar for at sikre åbenhed og transparens.

3. maj er også en anledning til at mindes de mindst 46 journalister, der døde som følge af deres arbejde i 2017. Og de 20, der ifølge RSF er dræbt i løbet af de første måneder af 2018. Et tal, der snart stiger dramatisk, eftersom de ni journalister og fotografer, der mistede livet ved et målrettet bombeangreb i Kabul mandag den 30. april i denne uge, endnu ikke er talt med.